Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

1 år i 1. Division

Noerager_brager_igennem.jpg
23-04-2017

Arkivfoto: BenjaminChristensenFoto

I en propfyldt Tønderhal skulle Skive fH her til eftermiddag jagte den længe omtalte ligaplads. Der er en verden til forskel som spiller på at spille i den bedste og næstbedste række, og den vilje skulle i dag overtrumfe hjemmeholdet med alle fordelene. Ærgrelse kommer vi ingen veje med – det skal der vilje og vildskab til.

Endnu en gang havde Skive-hjørnet troppet feststemt op med larmende skraldere, horn og masser af vokal. Fra start kunne de se et Skive-mandskab komme tordnende ud, og det engagement cheftræner Ole Bitsch omtalte i optakten – det var man ikke i tvivl om.

Først trak Mads Øris efter 5 minutter en udvisning til Tønders Mads Thomsen, og straks efter kunne han udligne til stillingen 3-3 i selvsamme angreb. Skive havde endnu ikke ladet sig påvirke af en hjemmebane der ville få brandmyndighederne til at se rødt. 1409 tilskuere i en forvokset idrætshal.

Efter 13 minutter havde hjemmeholdets officials indlagt en lille time-out til begge hold. Tapningen af gulvreklamerne var ligesom i den første kamp et problem, og der må sidde nogle officials med røde ører. Andreas Toudahl var dog ligeglad, og fra fløjen kunne han straks efter der var blevet fløjt i gang sikkert bringe Skive fH i front med 6-7.

Munden blev for alvor lukket på de mange kritikere efter 16 minutter. Dennis Albæk bragede Skive i front med 7-10. Det fik lukket hjemmeholdets publikum, og samtidig eksploderede spillere og Skive-fans i et jubelbrøl. Fremragende start.

Mod slutningen af halvlegen fik Dennis Klinge bedre fat i Skive, men med få sekunder fik Mads Øris ham passeret til pausestillingen 11-14. Skive indledte anden halvleg bedst med 2 scoringer til 11-16, men straks efter kom hjemmeholdet via flot kontraspil med igen.

9 minutters scoringspause fra det 37. til 46. minut skulle blive dyrt, og 20 minutter før tid var alt fuldstændig lige. Skive havde ikke kendelserne med sig, og dommerparret Henrik Jonsen og Claus Adelgaard var for alvor kommet på arbejde i begge ender. Først Tønder-føring kom efter 41 minutter, og desværre havde indskiftningen af Mads Meldgaard i mål desværre ikke givet bonus.

IGEN med et kvarter tilbage af kampen var den gal med gulvreklamerne i Tønder. Det er en skandaløs farce spilstop skal opstå på grund af noget så simpelt som reklamer - både for spillere af Tønder og Skive. Lad os håbe TM Tønder i næste sæson får tape af en vis kvalitet. 3 gange på 2 kampe vil få andre hold til at tænde af, men udeholdet forholdte sig roligt.

Tønder kunne bringe sig på 23-20, og her kunne man frygte Skive ville have problemer. I stedet steppede holdet med ekstra mandsmod op. Med reduceringer til 23-21 og 23-22 skulle Skive forsvare, og selvom det blev til et Tønder-straffekast, så tog Jesper Sørensen en særdeles vigtig en af slagsen. Desværre Fik Skive ikke udnyttede den store chance for at bringe sig på uafgjort, og i stedet fik hjemmeholdet scoret til 25 og 26-23 med 4 et halvt minut igen på klokken. Straks efter røg time-out kortet på dommerbordet fra Ole Bitsch, men stolperne kunne vi desværre ikke gøre noget ved. 2 gange i træk måtte Mathias Bitsch se sine afslutninger prelle af på overliggeren, og i modsatte ende trak hjemmeholdet fra til slutstillingen 29-24 – et nederlag der blev større end nødvendigt til sidst, men som med DHF's nye struktur blot kunne noteres som et nederlag.  

Vi fik set en fremragende reklame for håndbolden, og grundet det nye koncept med flere slutspilskampe i toppen, så fik TV-seere desværre ikke oplevelsen af at få billeder på disse 3 dramaer.