Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

30 mål var ikke helt nok

Indloeb_Daniel_Guldsmed.JPG
11-05-2018

I bedste sommervejr skulle Skive fH og KIF Kolding København her til aften afgøre pladsen i 1/8-dels pokalfinalen.

Udeholdets Phillip Stenmalm var heldig med Mads Meldgaard i målet kom til at puffe første Kolding-afslutning i eget mål, men generelt bød Skive fint op til dans på vores hjemmebane. 7 spillere tog i dag afsked med Skive fH, og de virkede til at ville slutte fint af i den blå trøje. Nicolai Nørager, Mathias Bitsch og Jacob Weinreich kunne bidrage indenfor stregerne, mens Nicolai Pugholm, Patrick Sanggaard, Mads Primdahl og Andreas Toudahl ikke kunne hjælpe til grundet forskellige skader.

2 scoringer i træk sendte også favoritterne fra Kolding på 4-6, men det hurtige Skive-spil skabte chancerne mod et fysisk stærkt forsvar. En udvisning til gæsterne gjorde det tomme KIF-mål ikke var en hindring for Rasmus Kier, der på kontra sikkert satte den ind til 6-6 efter 12 minutter.

Midtvejs mod 1. halvleg straffede KIF en smule ineffektivitet hos det blåklædte hjemmehold, men udeholdet praktiserer konstant at bruge en ekstra markspiller, hvilket efterlader målet tomt. Charmerende er der næppe mange der vil kalde det, men ethvert boldtab kunne udnyttes til lette scoringer, og netop de holdt for alvor hjemmeholdet med i opgøret.

Efter 14-17 ved halvtid kunne Skive stadig lugte en overraskelse, og det var ikke fordi der var klasseforskel, til trods for de to hold spiller i hver deres række.

Helt lige skulle det også blive ved 19-19, men det var tydeligt kun en indsats på topniveau ville sikre en pokaloverraskelse. Også det etablerede angrebsspil skulle virke, og her havde Kolding-drengene en smule nemmere ved at bryde igennem. Andenbølgekontraen virkede som et effektivt våben, men det var til at se KIF også var holdet med flest gældende kampe det seneste stykke tid. Til tiden spillede de langsomt og uinspirerende, men havde også accelerationerne til at gøre ondt.

Mod slutningen fik ligamandskabet opgøret mere og mere under kontrol, og mulighederne i det offensive var ikke alverden inde på stregen med Pugholm og Sanggaard skadet. Det gav også mulighed for førsteholdsdebut til Peter Beregaard, så velkommen til – Phillip Stenmalm og Sebastian Augustinussen var en lille smule større end dem fra 3. division 😊.

Selvom Søren Haagen i udeholdets mål har rundet 44 år, så viste han også en fremragende figur i Freja Arena. Ungdommen fik mod afslutningen til fulde spilletid for hjemmeholdet, hvor Peter Beregaard, Christoffer Sigh og Mads Lynggaard på samme tid fik muligheden på banen.

Resultatet kom til at se voldsomt ud nede med 8, 27-35, tre minutter før tid, og så alligevel. Skive har til fulde ære af opgøret, og med slutstillingen og 30-35 ønsker vi KIF Kolding held og lykke med den videre færd i turneringen.