Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

A-landsholdsspiller i Skive fH!

Peter_Krogh.jpg
13-10-2017

Billede: BenjaminChristensenFoto

Med stor glæde tikkede der i går en information om landsholdsudtagelse ind hos administrationen i Skive fH.

Denne gang er det ikke en af vores danske U21-landsholdsspillere der skal afsted, men i stedet en landsholdsprofil for det Færøske mandlige håndboldlandshold.

De fleste studser nok over den sætning, for har Skive fH overhovedet en færing på 1. holdet? Svaret er nej.

Den hårdtskydende Peter Krogh har i form af hans to år som håndboldspiller på Færøerne opnået muligheden for at spille for landet, og det var et tilbud han takkede ja til i sommers. Ved debuten for landsholdet blev Peter den mest værdifulde spiller til turneringen IHF Emerging Nations Handball Championship 2017 – en turnering Færøerne også vandt - og tilmed tog han sig af topscorertitlen. Derfor kommer udtagelsen næppe som et lyn fra en klar himmel, men er samtidig en fin cadeau.

På det færøske A-landsholds træningstur til øen Sandø er Peter Krogh iblandt de 26 spillere. Udover Peter er også HØJ’s Jónas Gunnarson Djurhuus, TMS Ringsteds Nicklas Selvig, Odders Helgi Hildarson Hoydal og FIFs Rói Berg Hansen udtaget til turen fra den 24. til 28. oktober, så 1. division bliver rigt repræsenteret.

Skive fH har ingen kampe planlagt i perioden.