Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Banko-Carl tog Freja Arena med storm!

20170308_192140.jpg
08-03-2017

Hold da op for en onsdag aften. Normalt bliver vi begavet med lækre skruebolde og fantastiske redninger, men for en aften havde spændte bankospillere indtaget hovedrollen, og til at drive dem rundt svang Banko-Carl med sin altid charmerende udstråling bankopisken.

Fra tidlig morgenstund havde frivillige hjulpet til i opsætningen af det store show, hvor der ikke havde været forsalg af plader. Med en halv time til bankostart var alle stolerækkerne dog tætpakkede, og smilet kunne indfinde sig hos daglig leder i Skive fH, Peter Andersen.

”Det er fantastisk at kigge på hvor mange mennesker der har taget imod det her initiativ. Vi kunne melde komplet udsolgt! Da jeg allerede klokken 16:00, 3 en halv time før det begyndte, kunne se der sad folk i kø til de bedste pladser, så faldt mine skuldre 10 centimeter. Nu skal vi have et overblik over det hele, men bare det at se de mange glade smil blandt alle aldre, så får man virkelig lyst til at gå i gang med planlægningen til næste begivenhed allerede nu”, fortæller en særdeles glad direktør.

En stor tak skal lyde til de mange sponsorer af diverse præmier for over 100.000 danske kroner, frivillige der gav sig tid til at hjælpe, og ikke mindst de over 1000 mennesker, der havde fundet vej til det komplet udsolgte arrangement.