Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Claus Hansen og trænereleverne kommer til Skive

Nyheder_uden_billede.png
10-06-2018

Hos Skive fH’s U-14 drenge er glæden til onsdagens træning stor. Her har man været så heldig at vinde et besøg af ISI Idrætshøjskole – håndboldtrænerlinjen.

Det betyder at Claus Hansen, den tidligere talentchef i DHF, og 2-3 trænerelever fra højskolen på onsdag kigger forbi fra klokken 16:30. Claus Hansen har arbejdet som talentchef i DHF gennem 16 år, og dermed været med omkring træningen af alle de nuværende U- og A-landsholdsspillere i løbet af deres karriere i talentsystemet.

Efter tiden ved DHF er han startet som håndboldtræner på ISI Idrætshøjskole, hvor han er med til at udvikle kommende trænere, ligesom han via sin klumme hele tiden arbejder hårdt for de gode værdier i foreningslivet. Onsdag den 13. juni er Skive fH’s U14-drenge trænerelevernes ansvar, og samtidig vil Claus Hansen observere og efterfølgende give sparring til trænereleverne.

U-14 drengenes trænerteam vil undervejs tage ved lære af trænereleverne og Claus Hansens inputs, men trænere for alle hold i klubben er velkommen til at overvære træningen.

Derudover vil Claus Hansen inden give et kort oplæg omkring emnet ”supervision”, en lærings- og udviklingsmetode til at sikre de bedste muligheder for at kunne udvikle sig, hvilket i hans verden er et overset fænomen indenfor trænerverdenen.

 

Til orientering kommer programmet her:

Kl. 16.45            Claus Hansen oplæg vedr. supervision

Kl. 17.15            Vi går i hallen. U-14 drengenes trænerteam sidder med Claus Hansen

Kl. 17.30            Trænereleverne træner U-14 drenge

Kl. 19.00            Supervision af trænereleverne

 

Vi håber at se mange Skive fH’ere til en inspirerende eftermiddag og aften i Hal B på onsdag!