Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Flot comeback sikrer sejr

20170121_162759.jpg
21-01-2017

Lørdagens modstander fra Korsør-Slagelse kom til Limfjordens udmunding med 3 nederlag imod Ringsted, Sydhavsøerne og HIK, så forventningerne lå tungt på Skives skuldre. Det var dog gæsterne der kom foran med 2-5 indenfor de første 5 minutter, og det virkede til at holdets forsvar uden normal styrmand Patrick Sanggaard ikke fik sat sig i respekt. Mathias Bitsch, Nikolaj Søndergaard og Mads Meldgaard sad desuden også over, så Ole Bitsch reagerede med vel nok sæsonens tidligste timeout.

Mikael Theil Jensen startede stærkt i Korsør-målet, og han overtrumfede Jesper Sørensen, hvilket ledte til et keeperskifte efter bare 6 minutter. Fødselar Jacob Weinreich fik chancen, og ligesom i sidste uge pressede han modstanderholdet straffeskytte til at brænde. Generelt kan kampens profil smile, når han tænker tilbage på sin 21 års-fødselsdagskamp!

Skive arbejdede sig så småt ind i kampen, og med Tobias Rasmussens flotte reducering oppe i krogen til 8-9 var der igen kontakt, hvilket Andreas Toudahl fulgt op med en udligning.

Herfra så Skive-mandskabet sig ikke tilbage, og med Jacob Lauridsens scoring til 15-11, så kunne Skive-spillerne se lidt mindre bekymret ud efter en fin afslutning på 1. halvleg.

Skive kom kontrollerende ud til anden halvleg, og med en forrygende fødselar i målet, så var det Andreas Bertelsen der i modsatte ende virkelig tog ansvar!

På trods af et par tynde udvisninger, så holdt Skive-spillerne hovedet koldt, og lukkede aldrig udeholdet ind i kampen. Med en koncentreret forsvarsindsats, så var spørgsmålet nu ikke længere om Skive vandt – nej, det var nærmere hvor stor sejren blev.

Mads Øris lavede vel muligt sæsonens detalje, da han med 7 minutter igen fandt Dennis Albæk på stregen med en aflevering bag om ryggen. Dennis viste med sin 5. scoring at den slags chancer ikke må brændes, hvilket den heller ikke blev. Ny stilling 24-17!

Unge Jeppe Østergaard havde med det solide antal af afbud fundet plads i truppen, og med 5 minutter igen fik han den længe ventede debut på førsteholdet. Den blev med 2 minutter igen også kronet med hans første scoring, og så kunne ingen pille ved slutstillingen 28-22. Vi er stadig ubesejret på hjemmebane, og de unge viste virkelig hvilket breddeformat der ligger i Skive-truppen!