Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

En ny uge - en ny finale

IMG_2345.JPG
18-03-2019

Det har været en hård weekend, men der er kun 1 kur - og det er en sejr igen. Den går vi benhårdt efter på søndag, når der er direkte duel om tredjepladsen mod Team Sydhavsøerne

Med TSØ-sejr over Tønder blev vores forspring reduceret til 1 point, og det er nu kun op til os selv at forsvare 3.pladsen, og dermed gøre os fortjent til at spille kvalifikationskampe til Ligaen.

For de blå gutter skal dyderne fra udekampen imod TM Tønder genfindes, for det hele spidser til, og kun tre kampe resterer i grundspillet. Tre finaler, for Sydhavsøerne hjemme (de slog Tønder i weekenden), HØJ på udebane (de slog Odder i weekenden) og slutteligt HC Odense på hjemmebane (de slog Fredericia i weekenden) - sværheden i kampene taler for sig selv.

Efter et bittert nederlag, er der to veje videre: 1: Vi kunne grave os ned i et sort hul, eller 2: Rejse os med rank ryg, og komme med en trodsreaktion. Vi håber meget på sidstnævnte, men hvad der vælges, får vi først svar på søndag omkring 15:30-tiden.

Mod Stoholm var vi mange folk i hallen, og en del sad med følelsen af bitterhed, men også skuffelse over at det ikke blev til en sejr. Tro mig, den følelse har vi også haft weekenden igennem, men det vinder man ikke håndboldkampe af. Vi skal videre herfra - og vi håber meget på det igen kan blive i en flot kulisse en søndag eftermiddag. Solen er ved at bryde frem i Skive, og forhåbentlig er det tegn på en god Skive fH-uge!

Er du klar på at støtte de blå gutter i tykt og tyndt, kan du her købe din billet til en ny finale.