Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

En oprykningsmulighed i Farsø!

IMG_20190303_144637.jpg
05-03-2019

Linjerne er kridtet op for Skive fH’s Jyllandsseriedamer, der som oprykkere fra Serie 1 nu igen kan rykke op.

I JS er det blevet til 6 ud af 7 mulige sejre, og i søndags gik det ud over Aalborg HK 3. De flerårige vindere af rækken måtte se sig slået med 29-27 i Hal B, og dermed har Bruno Hansens tropper besejret alle de andre hold i rækken. Det giver nu på torsdag mulighed for oprykning nummer 2 i samme sæson.

7. marts spiller Skive fH’s damer på udebane imod Farsø KFUM HK 2 klokken 18:45 i Dronning Ingridhallerne – Hal 1, Jeppe Aakjærs Vej 27, 9640 Farsø, hvor en sejr vil sikre oprykningen til 3. Division.

Skive fH kan med 2 point spille sig fem foran Farsø KFUM HK 2 på tredjepladsen med 2 kampe igen. Rækkens 2’ere fra Aalborg HK 3 er ikke i spil til oprykning, da klubben både har hold i 2. og 3. division, og dermed oprykningsforbud. Samme forening må ikke have flere hold i samme division.

Farsø HK KFUM 2 har ligesom Skive fH og Aalborg HK 3 været godt spillende i rækken, og torsdagens hjemmehold har hentet 9 ud af 14 mulige point. Det er blevet til nederlag i Skive, et uafgjort resultat imod Fjends HK, samt senest et nederlag ude til Mejrup-Hvam 2. På hjemmebane har Farsø til gengæld ikke smidt point, så opgaven er ikke nem.

Et nederlag til Skive-damerne vil ikke gøre det umuligt at rykke op, da Skive fortsat vil være 1 point foran torsdagens modstander. Med stor sandsynlighed vil det dog kræve to sejre i de sidste kampe mod Mejrup-Hvam 2 og Fjends HK.

Vi håber mange Skive-tilskuere vil tage køreturen på cirka 45 kilometer, så vi kan få lukket den oprykning i første forsøg!