Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Endnu en tabt mulighed

17-01-2015

Skive fH startede bedst i fredagens hjemmekamp mod H C Odense. Efter 14 minutter førte med 8-3, da cheftræner Ryan Zinglersen valgte at tage en time out! Her skiftede han bl.a. keeper Julie Gade ud, og om det alene var årsagen til det efterfølgende kollaps skal være usagt. Men fynboerne kom i hvert fald i gang, fik hurtigt reduceret til 6-8, og gik kontakt ved 10-10, og var aldrig siden bagud.

Skive fH var bagud 12-14 ved pausen, kom på lige i starten af anden halvleg ved stillingerne 15-15, 16-16 og 17-17, men derfra var fynboerne hele tiden i føring med en to-tre mål. Til allersidst havde vi mulighederne for det ene point, men her kom der flere tekniske fejl.

Men desværre igen en kamp der burde - eller skulle - have givet point, selv om vi aldrig rigtigt for alvor var helt tæt på til sidst - det var i første halvleg mulighederne blev forspildt.

 

Skive fH - HC Odense  25-28  (12-14)

Målscorere SfH: Mathilde Kristensen 6, Olivera Jurisic 5, Anne-Katrine Danielsen, Line Haugsted og Sidsen Bodholt Nielsen 3, Freja Cohrt og Sofie Bæk Andersen 2, Nadja Lærke 1. HCO: Sarah Iversen 8, Maria Adler 5.

Udvisninger: SfH: 1 x 2 min. HCO: 3 x 2 min.

Tilskuere: 250.