Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Fantastisk fight gav storsejr

07-03-2015

Fra første fløjt var der fight for alle pengene, da Skive fH´s kvinder lørdag eftermiddag havde besøg af København Håndbold. Med et point kunne pigerne redde sig fra den dirkete nedrykning.

Og det var tydeligt at man havde besluttet at det var i dag at redningen skulle i hus, og efter en flot indsats blev københavnerne sendt hjem med et 10 måls nederlag - 32-22.

Kampen blev allerede afgjort i første halvleg, hvor et fantastisk flot fightende forsvar stod bag en pauseføring på 17-6. Bag forsvaret stod Julie Gade fremragende, og hendes mange redninger gav mulighed for en del kontramål. Også det etablerede spil fungerede, Sofie Bæk og Olivera Jurisic boltrede sig, og inde på stregen spillede Mathilde Kristensen en ny stor kamp.

Anden halvleg var bare noget der skulle overståes. Ingen - heller ikke gæsterne - troede på at de kunne komme tilbage. Sejren var aldrig truet, føringen vekslede mellem ni og tolv mål, og det endte altså 32-22. da Mathilde Kristensens få sekunder før tid scorede opgørets sidste mål.

 

Skive fH - København Håndbold  32-22  (17-6)

Målscorere SfH: Olivera Jurisic 8, Sofie Bæk Andersen 7, Nadja Lærke Jensen og Freja Cohrt 4, Anne-Katrine Danielsen, Mathilde Kristensen og Ditte Kelså 2, Sidsel Bodholt Nielsen 1. KH: Anne Marie Hansen og Louise Føns 4.

Udvisninger:  SfH: 4 x 2 min.  KH:  6 x 2 min.

Tilskuere: 650