Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Forrygende afslutning gav et point

25-01-2015

Det var virkelig en intens topkamp der udspillede sig søndag aften, mellem Skive fH og TM Tønder. Ikke alt spil var lige godt, men der blev fightet om hver en bold af begge hold, og det hele endte som det startede - nemlig uafgjort - 21-21.

Det kunne vi være mest tilfreds med, idet vi var bagud gennem det meste af anden halvleg, dog med remis mange gange. Sidste gang ved stillingen 19-19 med syv minutter igen. To scoringer til gæsterne gjorde at stillingen var 19-21 med små to minutter igen, og var der ikke drama før, så kom det her. Mads Øris scorede for 10. gang til 20-21 med fyrre sekunder igen. Skive fH gik frem mand mod mand  for at få bolden, og fremprovokerede et boldtab med 20 sekunder igen. Mathias Jørgensen fik direkte rødt for en brydertackling midt på banen, og i de sidste 15 sekunder pillede Skive målmanden ud, og spillede syv mod fem. Med tre sekunder igen fik Johnny Landberg bolden på venstre fløj, og i hans eneste afslutning i hele kampen kunne han udligne.

Siden var dramatikken ikke ovre. Patrick Sanggaard fik et rødt kort for at forhindre gæsterne i et hurtigt opgiverkast, så det sluttede 21-21.

Med fem minutter igen fik Stefan Nielsen sæsondebut efter et års skadespause, og også keeper Jonas Kjærgaard fik sæsondebut. Han lukkede totalt af de sidste seks minutter, bl.a. med en forrygende dobbeltredning.

 

Skive fH - TM Tønder  21-21  (11-13)

Målscorere: SfH: Mads Øris Nielsen 10 (3), Nickolei Jensen 4, Dennis Albæk 3, Per Ryberg 2 (1), Mads Johansen og Johnny Landberg 1. TMT: Rasmus Boysen 5, Jimmi Elmgaard 4.

Udvisninger: SfH: 3 x 2 min. og direkte rødt til Patrick Sanggaard. TMT: 5 x 2 min. og direkte rødt til Mathias Jørgensen.

Tilskuere: 400.