Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Forrygende anden halvleg afgjorde sagen

21-03-2015

Skive fH var kun foran en gang i første halvleg, og var faktisk nede med fire mål ved stillingen 4-8. Der var ikke så meget der fungerede for hjemmeholdet, samtidigt som gæsternes keeper Jacob Kjær stod fremragende. Mod slutningen af halvlegen fik vi bedre fat, og halvlegens eneste føring kom ved 11-10, inden der ved pausen stod 11-11.

I starten af anden halvleg var vi i undertal i halvandet minut, men det bekymrede ikke Skive fH, og via 13-11 kom man hurtigt foran med fem, ved stillingen 18-13, og siden var der aldrig tvivl.

Flere bød ind, ingen faldt helt igennem og glædeligt at se Stefan Nielsen er ved at få fart i spillet. Også andenkeeper Jonas Kjærgaard spillede en ny fornem kamp, så alt virker positivt inden de to meget svære opgør mod Lemvig.

 

Skive fH - Rækker Mølle KFUM  30-19  (11-11)

Målscorere SfH: Nickolei Jensen 6, Mads Øris Nielsen, Per Ryberg og Stefan Nielsen 5, Marius Hovde Andersen 4, Klaus Bundgaard og Patrick Sanggaard 2, Dennis Albæk 1.  RM:  Dennis Knudsen 4, Mads Helt 3.

Udvisninger: SfH: 5 x 2 min.  RM:  6 x 2 min.

Tilskuere:  650