Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Grundspillets sidste hjemmekamp

herre47.jpg
25-02-2014

Skives herreliga hold spiller i morgen onsdag kl. 20.00, grundspillets sidste hjemmekamp i FREJA Arena, hvor modstanderen er Team Tvis Holstebro.

Ligaherrerne vil rigtig gerne slutte godt af og vise styrke inden nedspilskampene begynder, så derfor vil drengene kæmpe med alt hvad de har, for at overraske mod det stærke vestjyske hold.

Alt er stadig åbent med hensyn til hvor Skive fH ender på i tabellen, og mange hold kan stadig nå at bytte plads. Derfor er det også stadig vigtigt, at gå efter en sejr i denne kamp.

Team Tvis Holstebro er sikret en slutspilsplads, men derfor skal man ikke forvente nåde fra holdet. Også i toppen af tabellen kan pladserne nå at bytte rundt og Team Tvis Holstebro, vil derfor også gerne stå så stærkt som muligt. Det vil altså være et Skive mandskab som skal spille op til sit aller bedste og der vil blive brug for entusiasme og støtte fra lægterne.

Udover Skive hjemmekampen mod TTH spilles der flere interessante kampe i håndboldligaen onsdag aften. Blandt andert bundstriden mellem Nordsjælland og TMS Ringsted bliver spændende at følge.

Skive herrerne slutter grundspillet af på lørdag den 1. marts kl. 17.10, hvor herrerne skal møde KIF Kolding København, som spilles i Kolding. Derefter ved vi med sikkerhed hvordan nedspilskampene for herreholdet kommer til at ligge og vi vil hurtigst muligt herefter, få meldt disse datoer ud.

 

Kampen onsdag den 26.2 spilles som skrevet kl. 20.00 i FREJA Arena. Billetterne kan købes via hjemmesiden under fanen Billetter eller direkte ved indgangen på dagen. Dørene åbnes 1 time før kampstart.