Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Hæderligt nederlag i semifinalen

IMG_0421.jpg
27-08-2016

Med et nederlag på de endelige cifre 21-27, til Skanderborg. vil man oftest tolke det som om at indsats og niveau ikke har været godt nok. Når man i den ligning så sætter ind at modstanderen skal spille i en række højere og kommer med et stort fysisk pres og alt andet lige er mere sammenspillede, så er resultatet faktisk ikke så vigtigt. Og slet ikke i en træningsturnering som Spar Nord Bank Cup jo er.

 

Vi er det eneste 1.divisionshold der er med i turneringen og efter vores sejr over TTH i torsdag er vi sikret min. en 4. plads i turneringen.

 

Cheftræner Ole Bitsch sætter følgende ord på dagens kamp:

”Vi følger rigtig fint med Skanderborg i stort set alle faser i spillet, og jeg havde kampen igennem som mål at hele vores bænk blev brugt, så man kan sige at udskiftningerne igennem kampen satte deres præg på vores spil, specielt angrebsspillet. Vores forsvar stod rigtig fint, og vi kommer længere og længere i den proces der skal lede os frem mod turneringsstarten. Ligeledes vil vores angrebsspil være længere fremme når vi når dertil, så alt i alt en rigtig fin kamp drengene spiller i dag – vi er på den helt rette vej.”

 

Dagens resultater betyder at vi søndag skal møde Århus Håndbold i kampen om 3.pladsen.

 

Skive fH – Skanderborg Håndbold 21 -27 (12 -12)

Målscorere: Andreas Toudahl 8, Tobias Rasmussen 3, Nicolaj Nørager 3, Daniel Guldsmed 3, Mads Øris Nielsen 2, Jeppe Kjærulff 1, og Mads Johansen 1.