Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Handling bag ordene - 25-33

16997588_10212282770572862_284739998_n.jpg
24-02-2017

Efter en overstået arbejdsdag skulle Skive fH-spillerne foran en halvfyldt Frederikhavn Idrætshal møde et formstærkt hjemmehold. Intimt kan man mene, for der var vel omtrent 200 der havde fundet vej til en kamp der emmede af hyggestemning på tribunen, imens der indenfor stregerne blev tacklet igennem.

Fra start forsøgte Skive-mandskabet sig med 7-mod-6 i angrebet, og det gjorde de endda med fin succes. Den ekstra stregspiller i angrebet gav plads til fløje og bagskytter, og her blev der vist fint træfsikkerhed. Nikolaj Søndergaard noterede sig som kampens topscorer for hele 10 mål på 11 forsøg. Vel og mærke alle i åbent spil, hvorfor han kraftigt kunne kandidere til titlen som kampens SfH’er.

Med 3-7 på tavlen efter små 10 minutter trængte hjemmeholdet til et snak, og det gav et jubelbrøl der var til at tage at føle på fra Skive-spillerne. Der var handling bag ordene fra omklædningsrummet. Fight og klogskab skulle bringe de to point til Skive.

Halvvejs i den første halvleg kom Frederikshavnerne dog bedre med, og med flere afbrændere frit inde over stregen, så spillede de sig op til pausestillingen 13-14.

Ganske ligesom i de første 30 minutter, så var det Skive der satte sig på begivenhederne i starten af halvlegen. På trods af 2 fingre der strittede ofte hos dommerparret, så overvandt det i aften hvidklædte udehold også den hurdle. Med cifrene 25-33 kom der aldrig spænding ind i anden halvleg, og Skive fik for alvor trænet det overtalsspil der, hvis man mestrer det, kan afgøre kampe. Også FFI forsøgte sig, men det fik Andreas Toudahl nærmest i ensom majestæt med flere scoringer i tomt mål sat en stopper for det.

Det blev til en god fredag aften, hvor man ikke fortrød at have fravalgt X-Factor på sofaen.