Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

HEI ude - der er grobund for revanche

Skive_fh_koege_1_I7Q0150.jpg
Foto: BenjaminChristensenFoto
28-09-2018

Fjerde runde i 1. div. venter søndag, hvor den ubesejrede Skive fH’s førsteholdsherretrup klokken 18:00 gæster Århus-forstaden Skæring.

I november 2017 blev vi af et stærkkæmpende oprykkerhold besejret med 35-29 i Skæringhallen. HEI Skæring viste sig som et løbestærkt mandskab, og med fokus på de mange scorede og inkasserede mål i vores første tre kampe, er det oplagt at forvente et sandt målshow fra begge hold i søndagens opgør.

Vi er med 102 scoringer holdet der med afstand har scoret flest gange de indledende 3 kampe, men med 91 mål imod mandskabet der sammen med AJAX København har inkasseret næstflest gange.

Det er et punkt vi har fokus på, for naturligvis laver vi glædeligt +30 i hver kamp, men i defensiven er der plads til justeringer.

I de indledende kampe har der været småskavanker i truppen, men på sidelinjen er der efterhånden længere mellem de skadede spillere, når der trænes hårdt i ugens løb.

HEI har haft det klart sværeste sæsonudlæg i rækken, hvor de indledte i Fredericia, hjemmekamp mod Odder, og senest var en tur i Tønder. Efter en ”snitter” i premieren, har de spillet to ganske fine kampe, og ligner et hold, der sagtens kan skabe overraskelser mod topholdene i sæsonens løb. Dog er de første point endnu på tegnebrættet, men vi får med garanti et sultent og vildtkæmpende modstanderhold at se på modsatte bænk.

Er man i Århus-området, eller har man lyst til at runde weekenden af med en af de jyske udebaneture, er adressen på Skæringhallen Skæring Skolevej 200, 8250 Egå.