Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

HSV Hamburg – Skive fH livestreames

28641161_10215695008196670_2073286628_o.jpg
25-03-2018

Søndag eftermiddag spiller Skive fH’s førstehold i Hamburg, hvor de tidligere Champions League-mestre fra Handball Sport Verein Hamburg tager imod Skive fH. Et opgør der kom i stand på baggrund af kontakter fra den tidligere træningslejr i Tyske Hagen, og en tur og kamp vi har imødeset med den største glæde og forventning.

Det er en kamp i skyggen af fredagens vigtige sejr over HEI Skæring på hjemmebane i 1. division, og derfor har forberedelsesperioden naturligvis været med henblik på det andet opgør. Vi ser dog meget frem til at prøve os af mod et sandt klassemandskab anført af cheftræner Torsten Jansen, og der vejer en tyk respekt for Hamburg-mandskabet med profiler som Stefan Schröder og Blazenko Lackovic. Et hold der velfortjent stræber efter oprykningen fra 3. Bundesliga, og som også ligner at lykkes med denne plan med 5 kampe tilbage i sæsonen. I 2016 gik klubben konkurs, og herefter skiftede den mangeårige danske landsholdsspiller Hans Lindberg videre til Füsche Berlin. Nu er målet at skabe et sundt fundament for tilbagevendelsen til verdens bedste håndboldrække - Bundesligaen.

Vi ankom i går sidst på eftermiddagen til det fine Hotel NH Hamburg Altona, og efter en lækker morgenmad går det ved 12-tiden imod Sporthalle Hamburg – en hal med kapacitet til omkring 7000 tilskuere, så det vidnere også om at håndbold bare er større syd for grænsen.

Vores tyske venner har været så flinke at sørge for live-stream af opgøret, så fra i eftermiddag klokken 15:00 kan opgøret endda livestreames! Ved at følge dette link kommer du direkte ind til transmissionen.