Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Joshua: Vi skal tage selvtilliden med

IMG_20181108_174118.jpg
08-11-2018

8 kampe med lutter sejre – det er de tørre facts liganedrykkerne fra TM Tønder lørdag kommer til INTERFJORD Arena med, og derved har de allerede skabt et hul på 4 point ned til nummer 2 og 3, mens Skive og Odder på den delte fjerdeplads har hentet 11 point de første 8 opgør.

”TM Tønder er et stærkt hold, og de har fået den bedste start man kunne drømme om som nedrykker fra ligaen. Vi har forberedt os godt på dem, hvor vi får snakket om de ting vi skal arbejde på i ugens løb, og kigger efter de punker vi forhåbentlig kan matche dem”, lyder det har den gæve hugger, Joshua Grace, som har scoret 27 mål i de første 8 runder.

Selvom Tønder endnu ikke har smidt point i denne sæson, og måske netop derfor, hviler der en stor respekt fra deres cheftræner Torben Sørensen i optakten. Han mener udeholdet på ingen måde er favoritter på lørdag, hvilket man kan have sin holdning til.

”Jeg synes det er svært at definere styrkeforholdet, for kigger man på tabellen, så er de jo selvfølgelig favoritter, mens vi ikke kontinuerligt har spillet som et tophold. Jeg synes det er en lige kamp, men om vi bliver kaldt favoritter, underdogs eller ligebyrdige, det afgør det ikke for mig”, lyder det fra Joshua.

Selvom det blev til et nederlag i Odder sidste fredag, så er der stadig godt humør til ugens træninger. Hjemmesejren mod Fredericia beviste vi kan matche topholdene, og netop den tanke skal vi have med på banen lørdag.

”Det er en rigtig topkamp vi spiller. Det var seneste hjemmekamp mod Fredericia også, hvor vi med masser af gejst formåede at hente de 2 point. Vi beviste vi sagtens kan være med, og den kamp gav en masse selvtillid. Det skal vi huske at tage med os”, fortæller Joshua, der igen håber at se INTERFJORD Arena koge.

”Vi har ikke tabt på hjemmebane, og mod Fredericia var publikum virkelig med os. Jeg skiftede til Skive for at spille i den sjove ende af tabellen, og med sådan en kulisse får man ekstra tro på sig selv. Kom igen på lørdag – vi får brug for jer!”, lyder det klare budskab fra "Josh".

Kommer snakken på de profiler Tønder kommer med, er ordene ret klare fra cheftræner Ole Bitsch.

”Emil Bergholt, Lasse Hamann-Boeriths og Felix Kasch er blandt de profiler vi skal kunne løse på lørdag, men ellers kommer de med fart over feltet, god fysik, og ikke mindst stor tro på egne evner. Det kræver en mandfolkeindsats at være med”, beretter Ole.

Der er kampstart klokken 14:00, og du kan købe din billet her.