Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Lokalbrag mod de hvide fra Stoholm!

youngguns.jpg
07-12-2017

Denne gang er det 3. divisions unge gutter der møder naboerne fra Stoholms andethold - et hold der lige nu topper rækken, imens Steffen Carstens gutter indtager en flot femteplads ud af 12 hold.

Kampen spilles i Hal C lørdag klokken 16:00, og ligesom det var tilfældet ved førsteholdenes møde i sidste måned, så er der også mange der kender hinanden på kryds og tværs i 3. division. Vi håber på endnu en sejr over Stoholmdrengene, men modstanderen har blot sat 3 point til ud af 20 mulige.

Dog har Skive-holdet vist sig mere farlige i angrebet med et målgennemsnit på små 28 (næstbedst i rækken), men i forsvaret er gæsterne det andetbedste hold i rækken. Derfor skal der for alvor lukkes af bagude, men samtidig bringes en masse ungdommeligt gåpåmod offensivt - ligesom det har været tilfældet indtil videre.

Vi håber at mange Skibonitter og Stoholmere vil kigge forbi den nye hal på Skyttevej 2 i Skive - det vil jo være en fin kamp at sætte en tilskuerrekord i den nye hal? :-)

En sejr vil sende hjemmeholdet op i det sjove selskab.

Der er GRATIS entré, så vi håber at se en masse bakke op om spillerne i periferien til førsteholdet!