Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Næste udfordring: Frederikshavn fI en onsdag aften

skivefhmodAJAXKoebenhavn2019_I7Q0511.jpg
Foto: BenjaminChristensenFoto
21-01-2019

Sæsonen er endelig i gang igen, og i lørdags startede vi med sejren over AJAX København en meget vigtig uge. Nu onsdag venter Frederikshavn fI på udebane (en kamp hvor der er gratis entré i det nordjyske), og lørdag skal vi igen på langfart, når Køge Håndbold byder indenfor til 16. runde i 1. division.

Glædeligt var det at se en velspillet anden halvleg i en næsten fyldt Hal C, hvor holdet fik indstille kanonerne fra bagkæden, og fløjene kom afsted i kontraerne. 23 mål på en enkelt halvleg var en fornøjelse, og der kunne tages mange positive ting med fra sejren på 37-30 over hovedstadsklubben.

Allerede i midtugen venter som sagt den næste udfordring, når vi i bus drager afsted mod Arena Nord i Frederikshavn. Én kamp ad gangen, og hjemmeholdet fra Frederikshavn fI er en størrelse der ikke skal tages for let på. De kæmper en indædt kamp lige på den gode side af nedrykningsstregen, og ethvert point bringer dem tættere på overlevelse.

Kampen var egentlig planlagt til at skulle indlede andet halvår den 12. januar, men på grund af Joshua Grace blev udtaget til det Irske landshold, betød det at kampen blev udskudt til den 23. januar.

Det indbyrdes forhold er specielt, for fra netop Frederikshavn har vi taget imod Lasse Rask og Joshua Grace inden denne sæson. Begge var store profiler, og måske også derfor, vil resten af truppen bevise de stadig spiller god håndbold mod netop os – også uden Lasse og Josh.

Det er ikke kun de direkte konkurrenter i bunden af rækken Frederikshavn har besejret, for i oktober måned blev det til en sejr ude over AJAX København, mens holdet den 8. december tog sejren med hjem fra Odder. I den netop overstået weekend pressede nordjyderne også Team Sydhavsøerne, men måtte strække våben med slutresultatet 27-24.

Der er kampstart onsdag aften klokken 20:00 i Idrætshallen ved Arena Nord, Rimmens Alle 35, 9900 Frederikshavn, og som skrevet er alle velkomne – der er gratis entré.