Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Nederlag i sidste udebanetur

IMG_2872.JPG
30-03-2019

Det kunne meget vel blive årets sidste bustur, da Skive fH lørdag morgen begav sig afsted til Ølstykke, hvor formstærke HØJ Elite bød indenfor. Skæbnen var ude af egne hænder, og der var på forhånd et håb om at dét kunne give en præstation alá udekampen mod Lemvig-Thyborøn sidste sæson. Her endte det med en 14-måls sejr, og den kom i hus efter mange spillere ville kunne se sig selv i spejlet.

Første halvleg i Ølstykke startede lige, men fra 12-12 efter 25 minutter var det hjemmeholdet der sluttede bedst, og fortjent kunne gå til pause foran med 15-12. En Skive-overtalsperiode blev i denne periode blandt andet tabt med 1-0, og oplagte chancer blev misbrugt på det skammeligste.

Efter sidebyttet var det igen hjemmeholdet der kom stærkest fra land, og med en scoringspause fra Skive-mandskabet på 10 minutter samlet – 5 før, og fem minutter efter pausen, hed stillingen 17-12. Et nederlag kunne blive mere grimt end det behøvede.

Efter en god time-out kom Magnus Møller Sørensen, Emil Grønbech og Mads Lynggaard ind, der med god moral var med til at vende skuden. Seks scoringer på stribe bragte balance i regnskabet, og med Joshua Graces hammer til 17-18, var det de blåklædte Skive-drenge der gik ind til de sidste 18 minutter med overhånden. Joshua var sammen med Magnus Møller-Sørensen de helt store oplevelser i dagens opgør. Vores dansk/irske kammerat tog ansvar for kampen, og ligeså tog Magnus i modsatte end bolde man ikke kan forvente af så ung og ny en keeper på 1. divisions-niveau. Forhåbentlig kan det vise sig som værdifuld læring på den lange bane.

Det var dog ikke bare en dag på kontoret herfra, og efter etmåls-føringer til udeholdet, fik HØJ slået hul til 24-22 med lidt over seks minutter igen på klokken.

Der var på forhånd lagt op til at vi gerne ville have en armsrækning fra Stoholm, men det kan være rablende ligegyldigt, hvis man ikke selv forstår at kende egen besøgstid. Det var tilfældet, og Skive formåede ikke at komme op og spille for en udligning, men i stedet kunne Daniel Guldsmed i allersidste sekund reducere til slutresultatet 27-26.

Sæsonmålet gled endegyldigt ud i det midtsjællandske forår, og nu handler det om at slutte ordentligt af på hjemmebane, hvor vi på lørdag tager imod HC Odense i den sidste kamp. For en del spillere er dette ligeså den sidste optræden i den blå trøje, og for at sige ordentligt farvel/på gensyn, har vi besluttet at åbne dørene til denne kamp. Vi håber mange vil tage imod tilbuddet.

Se kampinfoen her.