Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Ny dato for udekampen mod FFI

1009sposikffi_I7Q5863.jpg
Foto: BenjaminChristensenFoto
13-12-2018

Med udtagelse af Joshua Krohn Grace til det irske håndboldlanshold, er tidspunktet for Skive fH's udekamp mod Frederikshavn FI blevet flyttet. Joshua har ligesom hans bror Thomas været inde omkring det irske landshold, og de virker begge som sikre kort i den irske trup. Det blev torsdag bekræftet, da begge fik den gode besked om udtagelserne til en kommende turnering i januar.

"Jeg er blevet udtaget til det irske landshold, og der skal vi spille fase 1 kvalifikation til EM 2022 i Luxembourg fra den 11. til 13. januar, hvor vi møder Bulgarien, Storbritannien og Luxembourg. Kampen mod mine tidligere holdkammerater fra Frederikshavn betyder også meget for mig, så jeg er glad for begge dele med kampflytningen kan lade sig gøre", fortæller den hårdtskydende "Josh", der op til denne sæson ankom fra netop Frederikshavn FI

Tidligere var kampen programsat til lørdag den 12. januar klokken 14:30 i Idrætshallen ved Arena Nord, men nu bliver det i stedet onsdag den 23. januar klokken 20:00 samme sted.

Dermed starter vi op efter julen på vores hjemmebane i KCL Skive, Hal C lørdag den 19. januar klokken 14:00, hvor AJAX København gæster. Det bliver første gældende kamp 1. division herrer spiller i den nye hal, så vi håber på en god debut i en god kulisse. Umiddelbart bagefter, klokken 16:30, møder 2. division herrer HC Midtjylland i samme hal.