Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Ole Bitsch forlænger aftalen

Ole_Bitsch_med_god_attitude.JPG
19-01-2018

Skive fH er tilfredse over at kunne melde om nyt på trænerfronten.

Ole Bitsch tiltrådte som cheftræner i sommeren 2016, og siden har klubben vist et stigende fokus på at udklække nye talenter i den blå trøje – et arbejder der stadig er stort fokus på.  

EHF Master Coach Ole Bitsch har forlænget kontrakten med Limfjordsklubben 2 år – således er aftalen gældende indtil sommeren 2020.

”Vi ønsker at sende budskabet om tillid til Ole Bitsch i spidsen for Skive fH’s førstehold. Med hensyn til spillerrekruttering, og ønsket om stabilitet, hyrer vi ikke en træner for at præstere over en kort periode, men vil være kendetegnet ved en solid grundstamme omkring talentmasse og kontinuitet. I det henseende har Ole Bitsch været en ideel brik i puslespillet – en brik spillerne også har stor tiltro til via hans dygtiggørelse indenfor trænergerningen. Vi deler mange visioner for fremtiden, hvorfor det for klubben er positivt at kunne fortsætte samarbejdet”, forklarer bestyrelsesformand Mogens Garder.

Hos træneren er der gensidig glæde over at kunne fortsætte på sidelinjen i Freja Arena.

”Jeg er meget tilfreds med at kunne fortsætte projektet i Skive, men også bevidst om vi ikke har præsteret kontinuerligt i denne sæson. Vi har ikke formået at toppe på det niveau vi ønsker at blive set, men jeg kan afsløre vi agter at følge alle de muligheder foråret byder på. Samtidig er vi i fuld gang med arbejdet på at sammenstykke en slagkraftig trup for de kommende sæsoner”, lyder det fra Ole Bitsch angående fremtiden på kort og lang sigt.

Med hensyn til sammensætningen af truppen skal kendetegnet være brusende energi, om end koldblodigheden naturligt skal være til stede hos nytilkomne og nuværende spillere.

”At kunne arbejde med talentudviklingen hos den enkelte og kollektivet betyder meget for mig som træner, og i det henseende er truppen i Skive fH ekstrem spændende at arbejde med. Det vil kommende spillere ligeledes afspejle”, fortæller Ole Bitsch, hvor førsteholdets gennemsnitsalder i skrivende stund holder sig under de 24 år.