Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Oppe mod overmagten

Michael_Pedersen.jpg
21-09-2015

Det så svært ud på forhånd da vi søndag tog imod fynske GOG, og det blev det så sandelig også. Efter en ellers positiv start - føring med 4-2 efter små 10 minutter - satte gæsterne for alvor turboen på, og med 9 mål i træk afgjorde de kampen.

Som ventet blev vore fejl straffet nådesløst, og modgangen betød desværre at fynboerne kom endnu lettere til alting, Det betød en pausestilling på 6-15.

I anden halvleg viste vi - på trods af at vi også tabte den - bedre takter, men overfor GOG´s fysiske stærke spillere havde vi det svært. En mand som Minik Dahl Høegh gjorde som det passede ham, og blev kampens topscorer med 11 mål.

 

Skive fH - GOG Håndbold  17-30

Målscorere SfH: Michael Pedersen 6 (3), Dennis Albæk 5, Johnny Landberg 3, Nickolei Jensen 2, Mads Johansen 1. GOG: Minik Dahl Høegh 11, Mark Strandgaard 4.

Udvisninger: SfH: 5 x 2 min.  GOG;: 3 x 2 min.

Tilskuere: 500. (6-15)