Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Pokalkamp mod Fredericia HK 1990 planlagt

Daniel_Guldsmed_er_ovenpaa.jpg
28-03-2017

Billede: BenjaminChristensenFoto

Den 5. April, onsdag i næste uge, skal 1. divisionskollegaerne fra Skive fH og Fredericia HK spille om avancement i denne sæsons pokalturnering, Santander Cup.

Cheftræner Ole Bitsch har tidligere udtalt vigtigheden af en sæsonstart med en spændende pokalkamp, ligesom tilfældet var før denne sæson med 1/8-dels finalen imod KIF Kolding København i Freja Arena, så der bliver uden tvivl gået til makronerne.

Efter denne runde overgår turneringen fra JHF til DHF-regi, og i praksis betyder det også muligheden for at møde de tilskuertiltrækkende ligaklubber bliver større.

Først skal Fredericia HK dog besejres.Ovenfor ses et billede af første besøg i Fredericia denne sæson, hvor Skive fH vandt med 23-29 efter 5 scoringer fra Daniel Guldsmed, der sammen med Fredericiayndlingen Andreas Toudahl tog sig af topscorertitlen.