Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Projekt "Ungseniormiljø" i Skive fH 2017/2018

Indloebsboern.jpg
22-04-2017

Som følge af en intensiveret indsats på ungdomsfronten har Skive fH fra næste sæson tilknyttet Simon Olsen. Simon kommer fra en stilling som ungdomstræner i Viborg HK, hvor han har været en del af talentmiljøet siden 2015. Sammen med Steffen Carstens og Ole Bitsch – henholdsvis assistent- og cheftræner hos førsteholdet - så er målet at binde de bedste ungdomshold tættere sammen med seniorafdelingens 2 hold, hvor førsteholdet i denne sæson kæmper for ligastatus, imens andetholdet har etableret sig i 3. division.

Målet er at få skabt ”Den blå tråd”, som ikke blot skal kunne brødføde førsteholdet med nye talenter via et strømlinet spilkoncept fra de yngre rækker, men også have fokus på at sikre en disciplineret dannelse i den blå trøje til træning og kamp.

Nøgleordene lyder på Udvikling – Fælleskab og Entusiasme. Det skal være sjovt at være en del af Skive fH, og derfor vil vi på ungdomsfronten søsætte en række initiativer der fastholder spillerne. Den enkelte skal kunne udvikle sig i sit tempo, og der skal ikke drives rovdrift på de dygtige spillere, som vi i andre klubber har set skulle bære reserveholdet, men samtidig agere en vigtig joker hos førsteholdet.

Eksempelvis vil der udover normal træning afvikles talenttræninger en gang månedligt, hvor der bliver sat fokus på udviklingsområder med henblik på at gøre den enkelte til en dygtigere håndboldsspiller. På sigt er målet at gøre vores spillere attraktive hos de bedste hold i Danmark, hvor man både får talentfulde unge på det spillemæssige og den sociale front. Mange går med drømmen om at blive ligaspiller en dag, men ikke alle får den guidning der nævner på hvilke punkter der skal sættes ind – det vil vi i Skive fH gøre noget ved, og som talentudviklingscenter for mange dygtige spillere igennem tiden, og med en tæt samarbejdende stab, så ser vi frem til at udklække nye stjernefrø.

Derudover er der sjældent tid til særlig meget pladsspecifik træning i dagligdagens forløb. Der skal fokuseres på den næste kamp, og det er ligeledes et af de steder der vil blive gjort en stor indsats.

For at sikre den enkeltes udvikling vil der blive lavet specialtræninger, hvor der fokuseres på de forskellige positioner. Det er et initiativ vi i foråret har forsøgt hos de yngste hold i klubben, og her var meldingen hos forældre til børn i foreningen klar: At blive trænet som fløj af eksempelvis en erfaren spiller som Andreas Toudahl, som vitterlig har prøvet at være med på højeste plan, det var virkelig godt og lærerigt.

Sidder du som håndboldsspiller med lyttende øre, så afholdes der den 29. april en præsentation, hvor trænere og direktion i Skive fH vil være til stede for uddybende forklaring af konceptet.

Programmet ser ud som følgende:

  • 13.00 – 14.30 Fællestræning i Kulturcenter Limfjord, Hal B
  • 15.00 – 16.00 Møde (med sandwich og sodavand)

Agenda for mødet:

  • Velkomst og indlæg ved direktør i Skive fH, Peter Andersen (Beskrivelse af projektets grundlæggende tanker og idéer  – Hvad kan vi?, – Hvad vil vi?, Træner set-up osv.)
  • Indlæg ved Steffen Carstens og Simon Olsen omkring U18/3. div.
  • Indlæg v/ cheftræner for førsteholdet, Ole Bitsch (Hvad kræver det at blive seniorspiller på eliteniveau – samt overgangen fra ungdom til seniorspiller)
  • Indlæg ved spiller i Skive fH, Andreas Toudahl (”Livet som elitesportsmand” – hvad kræver det ?)
  • Spørgerunde
  • Tak for i dag

Vi ser frem til at byde dig velkommen i første step mod at blive en bedre håndboldspiller.