Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Rikke vil i bedre form

_V0Q9340.jpg
12-11-2013

Når man vil i bedre fysisk form, så må man kæmpe for det og det er lige præcis det, som Rikke Vestergaard gør for tiden.

Rikke har allieret sig med et par af Skives mest entusiastiske og bedste løbere, nemlig Flemming Givskov og Luise Sønder og de vil over en længere periode hjælpe Rikke til at blive en bedre løber. Dette gøres både ved at afpasse Rikkes løbeteknik og tempo.

Første løbepas med Flemming og Luise foregik tirsdag den 5.11 og som Flemming beskriver det, var det "en løbetur på 8,5 km. i roligt tempo, men dog med en 7 min. langt tempoløb undervejs, 80 procent intensitet"

Flemming Givskov udtaler også: "Målet for denne tur var at vi fik snakket både om håndbold, løbetræning og ikke mindst hvad vi har forestillet os Rikke skal løbe de næste 2 mdr. Sidste kamp har hun 15.11 så hun skal jo være frisk til den, vi når ikke så meget på denne side af kampen, men derefter har vi til starten af januar, der vil hun stå mere udholden og med en endnu bedre kondition som jo gir hende endnu hurtigere fødder."

Idag, tirsdag den 12.11 har Rikke igen været på løbetur med Flemming og Luise. Det blev denne gang til en rolig 4 km. løbetur, da Rikke skal være klar til den meget vigtige kamp i FREJA Arena på fredag den 15.11. De 4 km havde lige en 3 min lang interval som kun blev løbet i jævnt puls leje. Rikke fik dermed lige rørt sig lidt, uden at tog for mange kræfter fra hende.

Efter kampen på fredag, som Rikke og ligakammeraterne spiller kl. 20 mod Nykøbing Falster Håndbold, kan Flemming og Luise rigtig komme igang med projektet og det bliver godt, men også til tider hårdt for Rikke. Flemming og Luise bakker Rikke op, men hun skal nok nå at flytte konditionen (udholdenheden) markant på 6-7 uger inden januar kampene.

 

Rikkes løbeprogram ser sådan ud, for den næste uges tid:

Lørdag 16.11 løber hun 6 km roligt/jævnt sammen med Luise.

Tirsdag 19.11 løber Rike 3 km. hård tempo. Den skal løbes en gang hver uge som udgangspunkt og her kommer I til at kunne følge de tider, hun løber på.

Udover løb på vejene komme Rikke, Flemming og Luise også til at benytte sig en del af Krabbesholm skov. Her får hun alt foræret bare ved at holde sig i løb, styrke, kordinations træning, puls intervaller pga. Det konstant varierende terræn.

 

Flemming og Luise:

Flemming Givskov er indehaver af Givskov Løb i Skive og har derfor stor ekspertise indenfor løb, teknik og ikke mindst det rigtige udstyr. Luise Sønder har løbet utallige kilometer og vandt blandt andet i maj 2013 sølv ved DM i Marathon og har derfor også stor erfaring og ekspertise indenfor løb.

I kan altså fremover forvente at se Rikke komme løbende i lokalområdet. Så giv hende et vink, hvis I ser hende.

 

Skive fH