Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Sejr i sidste hjemmekamp!

IMG_20181208_153727.jpg
08-12-2018

En tidlig julegave ventede, da Interfjord Arena lørdag eftermiddag skabte rammerne for årets sidste hjemmekamp for 1. division herrer. Med solid opbakning spillede Jeppe Kjærulf før pausen stort med 5 scoringer fra fløjen, mens Rasmus Kier de første 30 minutter nåede at nette 6 gange - heraf 2 scoringer på to straffekastforsøg.

En julefrokost havde bragt sponsorerne i et festligt humør, og den gode stemning fortsatte inde i hallen. Efter en tæt start bragte hjemmeholdet sig fra 7-7 til 10-7 halvvejs i første halvleg.

Selvom HØJ fik reduceret til 15-12 med halvlegens sidste tre mål, så virkede specielt keeperskiftet fra Nicklas Graugaard til Mads Meldgaard som en klog tanke fra bænken. Mads havde flere 100 % redninger, og fortsatte også som det foretrukne valg resten af kampen. Mod Team Sydhavsøerne var det Nicklas Graugaard der shinede, og dagens kamp viser vi har en meget solid duo i det bolschestribede mål.

Tobias Rasmussen spillede stort efter pausen, og når han ikke selv var en trussel, var han god til at sætte sine medspillere i scene. Glædeligt var det ligeledes at se Tobias Jørgensen på venstre back, som scorede hjemmeholdets sidste 2 mål i kampen, mens den langtidsskadede Emil Grønbech også fik en del spilleminutter inden pausen.

Med sejren på 32-30 over HØJ går Skive-gutterne all-in, når de på næste lørdag klokken 14:00 på udebane møder oprykkerne fra HC Odense.

 

Skive fH - HØJ Elitehåndbold 32-30 (15-12)

Målscorer for Skive fH

Rasmus Kier 7

Jeppe Kjærulff 7

Joshua Grace 5

Tobias Rasmussen 4

Tobias Jørgensen 4

Daniel Guldsmed 3

Nikolaj Søndergaard 2