Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Sejren mere sikker end cifrene antyder

01-02-2015

SUS Nyborg kæmper hårdt for sit liv i 1. division, og vi vidste godt det kunne blive en drilsk affære. Hjemmeholdet indledte også i flyvende stil, samtidigt som at vi brændte lystigt i angrebet. Det gav en 5-1 føring til hjemmeholdet efter ni minutter, og en time-out fra Simon Sørensens side. Det hjalp og kontakten kom ved stillingen 8-8. Nyborg førte siden 9-8 og 10-9, men siden var det slut med hjemmeholdets føringer - og pausestillingen var 12-13.

I anden halvleg kom vi hurtigt foran med to-tre mål, og mod slutningen var føringen øget til fem mål, og der var rimelig styr på sagerne. En af årsagerne var at vi ændrede forsvarsformationen til 5:1, og det gav bedre betingelser til Jesper Sørensen i målet. Ved stillingen 24-28 med tre et halvt minut igen fik Nickolei Jensen en udvisning, det gav hjemmeholdet mulighed for at score opgørets sidste to scoringer - uden at det dog blev rigtigt spændende.

I offensiven imponerede Mads Øris Nielsen endnu en gang med 11 scoringer, og også stregspillerne Klaus Bundgaard og Jakob Lauridsen gjorde det godt i fraværet af karantæneramte Patrick Sanggaard.

 

SUS Nyborg - Skive fH  26-28  (12-13)

Målscorere SUS:  Michael Wichmann 6, Mads Mortensen 5. SfH: Mads Øris Nielsen 11, Per Ryberg 4, Nickolei Jensen 3, Klaus Bundgaard, Dennis Albæk, Marius Hovde Andersen og Jakob lauridsen 2, Johnny landberg og Peter Nielsen 1.

Udvisninger: SUS: 1 x 2 min.  SfH: 5 x 2 min.

Tilskuere: 300