Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive er klar mod Team Esbjerg

dame7.jpg
20-01-2014

Tirsdag skal Skive fHs ligapiger ud i en meget vigtig kamp på hjemmebanen i FREJA Arena. Sidst disse to hold mødtes i Esbjerg, blev det til en overraskende sejr til Skive mandskabet, efter en hæsblæsende kamp fyldt med scoringer.

Team Esbjerg er et af de hold, med en klar målsætning om en slutspilsplads og de ligger også lunt i svinget, til at opnå denne plads. Skive pigerne har samme målsætning for sæsonen og derfor skal pigerne, samt publikum være både fysisk og mentalt klar til denne kamp.

Denne gang har Skive hjemmebanefordelen, hvilket skulle være ekstra motiverende for at nappe to point mere mod Team Esbjerg, så kom i FREJA Arena og se pigerne kæmpe for de to point i kvindernes håndboldliga.

Kampen spilles kl. 19.00 i FREJA Arena tirsdag den 21. januar. Billetter kan stadig købes her på hjemmesiden eller direkte ved indgangen tirsdag aften. Dørene åbnes 1 time før kampstart.

 

Skive fH