Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive fH gik trætte i anden halvleg

Damer_komprimeret_-_crazy.jpg
02-10-2014

Det var et stærkt decimeret Skive fH-hold der onsdag aften i FREJA Arena mødte Randers HK i Kvindernes Landspokaltrunerings kvartfinale. Ud over Nadja Lærke, Sidsel Bodholt, Rikke Vestergaard pg Ditte Kelså, måtte også Line Haugsted melde fra.

Det betød at der var come-back til Line Evaldsen og debut til Helle Hermansen - der i ugens løb er kommet fra Thy Mors. Det gav selvfølgelig vanskelige betingelser, men holdet kæmpede bravt - og på trods af at man en overgang i første halvleg var nede med fire, stod der 13-13 ved halvleg.

I anden halvleg skruede Randers bissen på, og skabte snart det nødvendige forspring på en tre-fire mål, der stille og roligt blev øget gennem halvlegen. Men til pigernes ros skal siges at de aldrig gav op, men blev ved med at fighte.

Skive fH - Randers HK 22-29 (13-13)

Målscorere SfH: Olivera Jurisic 8, Mathilde Kristensen og Kristina Bille 3, Stine Olesen, Sofie Bæk Andersen og Helle Hermansen 2, Anne-Katrine Danielsen og Freja Cohrt 1. RHK: Jane Schumacher 10 (5).

Udvisninger: SfH: 4 x 2 min. RHK: 3 x 2 min.