Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive fH herrerne tabte første testkamp

herre47.jpg
31-07-2014

Skive herrerne er igang med den hårde opstart fremmod den nye sæson og det betyder masser af løb og styrketræning og ikke mindst træningskampe.

Holdet har fra sidste sæson haft en del udskiftninger og derfor er det vigtigt, at få testet hinanden af i form af disse træningskampe.

Første test blev spillet tirsdag aften, hvor Aalborg Håndbold havde inviteret Skive herrerne en tur til Sæby Fritidscenter, for at spille sæsonens første træningskamp.

Aalborg mandskabet var overlegne i både forsvar og angreb, og spillede som et liga tophold, derfor havde Skive drengene svært ved at komme til afslutninger.

Kampen endte 36-24 efter 60 minutters spil. Det var dog ikke nok for de håndboldhungrende hold og derfor spillede holdene en tredje halvleg, hvor der kun for sjovt blev talt mål. Denne endte 51-37 til ligaholdet fra Aalborg Håndbold.

Skive mandskabet fortsætter træningen fremmod Skjern Cup, som spilles torsdag den 14. og igen i weekenden den 16.17. august.  

Det er muligt at se det nye Skive mandskab på hjemmebanen i FREJA Arena torsdag den 14. august, hvor holdet spiller kamp mod GOG kl. 20.00.

Damerne spiller ligeledes hjemme den 14. august. De møder HC Odense kl. 18.15.

 

Skive fH