Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive fH indvier ny multibane

14971710_10211127791419105_324819883_o.jpg
04-11-2016

I dag var en række af førsteholdsspillerne på en lidt speciel opgave før fredagens træningspas i Stoholm Fritids- og Kulturcenter.

Som et led i at styrke forholdet imellem elitespillere og børn og unge i Skive var Daniel Guldsmed, Patrick Sanggaard, Jeppe Kjærulff og Nikolaj Søndergaard mødt op til indvielsen af den nye multibane på Jeppe Aakjærs Vej.

Som en breddeklub med en stærk og bred ungdomsafdeling ser vi det særdeles glædeligt at midtbyens unge får et tilholdssted hvor de kan kombinere det sociale fællesskab med boldspil. Ethvert barn skal have lov til at udvikle sig i deres tempi, og med muligheden for at selvtræne med vennerne sikres at legen, det sociale fællesskab og sporten kan gå hånd i hånd. Derfor kommer multibanen som endnu et friskt pust.

”Selvom at Skive fH ofte omtales i forbindelse med vores 1. divisions herrer, så byder foreningen på meget mere end eliteafdelingen. Vi har muligvis Danmarks største ungdomsafdeling, så ethvert initiativ der kan forstærke deres indlæringsmuligheder socialt og sportsligt bliver hilst hjertens velkommen”, fortæller direktør Peter Andersen.

Udover Skive fH deltog også Skive IK og Skive Basketball, så der var rig mulighed for at de unge kunne teste sig af imod byens bedste sportsfolk indenfor de forskellige sportsgrene.