Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive fH inviterer til åben træning lørdag

Ungsenior.jpg
25-04-2018

I den kommende sæson bliver Skive fH rigt repræsenteret på det højere divisionsniveau. Hos herrerseniorerne rykkede andetholdet som bekendt i 2. division med et hold bestående af lutter unge spillere, og i 1. division kæmpede førsteholdet med i den sjove del af tabellen.

Trænerkabalen for den kommende sæson er på plads, og det betyder den nuværende U18-træner Simon Olsen fremadrettet vil være fast assistenttræner for Ole Bitsch hos 1. division herrer, i mens den anden assistenttræner, Steffen Carstens, vil have fuldt fokus på hans nyoprykkede 2. divisions ungsenior-mandskab.

Med Simons faste assistenttrænerrolle efterlader det et rum ved U18-mandskabet i 2. division. Her har tidligere Skive fH juniorligatræner Tommy Elbæk besluttet at bidrage med sine erfaringer, og sammen med unge Mathias Lisby vil de i den kommende sæson stå i spidsen for U18-årgangen, der pt. spiller i 2. division.

Med tilknytningen af den tidligere succestræner er der plads til endnu mere fokus på første- og andethold på herreseniorfronten fra Ole, Simon og Steffen. Mere om dette vil der blive løftet sløret for til opstarten på lørdag, hvor der klokken 11-12 er træning i Skive Hallerne - Hal B (Skyttevej 2, 7800 Skive) for U-18 og seniorspillere der ønsker at prøve Skive fH, samt efterfølgende møde i klublokalet om fremtiden.

Det er en åben træning for alle der har lyst, og efterfølgende vil der blive serveret sandwich og vand til mødet. Vi håber at kunne tiltrække mange der vil det bedste med deres håndbold, for allerede i denne sæson har vi set hvordan ungdommen har gjort sit indtog på første og andetholdet. Blandt andet naturligvis med den imponerende oprykning fra 3. division, men også ved debut til flere unge førsteårsseniorer på divisionsniveauet.

Vi ønsker at skabe det gode træningsmiljø på tværs af årgange og rækker, og spillere som Christoffer Sigh og Mads Lynggaard er gode eksempler på, hvordan de er blomstret på de forskellige mandskaber.

Kom og vær med i det gode fællesskab – bare husk motivationen, bolden og håndboldskoene – så sørger vi for rammerne.

Fremtidige træningstider for U18 + 2. Div i sommerpausen bliver tirsdage og torsdage fra 19-21.

 

For mere info:

Steffen Carstens - 2. division: 20 12 99 17

Tommy Elbæk - U18: 40 29 71 32