Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive fHs ligaherrer skal i kamp i aften

_V0Q9308.jpg
06-11-2013

Skive fH skal igen i aften ud og jagte årets to første point.

Udebanen er JYSK Arena og modstanderen er de stærke midtjyder fra Bjerringbro-Silkeborg. Umiddelbart kan man karakterisere Bjerringbro-Silkeborg som et af ligaens stærkeste hold, med mange landsholdsprofiler og som bestemt kandiderer til det danske mesterskab. Men hjemmeholdet er ikke kommet for godt fra start og det skal Skive drengene kunne udnytte i aftenens opgør.

Chancen er der, selvom aftenens modstander en af de større ligahold med en fantastisk bane i JYSK Arena, hvor Skive drengene skal forvente omkring 2000 tilskuere hele vejen rundt om banen. Før herrekampen spilles der kl. 17.30 ikke bare lokalopgør, men også topopgør mellem Bjerringbro og Silkeborg-Voel i kvindernes 1. division, så det må formodes også at være medhjælper til den næsten udsolgte hal, hvor der med garanti bliver masser af stemning.

 

Skive fH ligger pt på en 13. plads med 0 point, hvor Bjerringbro-Silkeborg befinder sig på en 9. plads med 7 point.

 

Kampen spilles kl. 19.45 og liveopdateringer kan følges på Tophåndbold appen eller på www.hbold.dk

 

Skive fH