Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skive indtager aktuel førsteplads!

15152449_10211275744637843_159501840_o.jpg
19-11-2016

Foto: BenjaminChristensenFoto.dk

Før eftermiddagens opgør havde ikke mange levnet HIK muligheder for at hente point i Freja Arena, hvor Skive fH tog pænt imod rækkens bundhold fra Hellerup.

Indledningsvist var det dog Alexander Haase der brage udeholdet i front. En føring der skulle vise sig at blive den sidste i kampen, for med 4 scoringer til hjemmeholdet skabte Skive det berømte hul, og det til trods for at udeholdet fra start forsøgte det meget omtalte 7-mod-6 spil. En spilsituation Andreas Toudahl også lidt senere kunne benytte til at kaste bolden ned i et tomt mål på et opgiverkast.

Halvlegsstillingen på 16-8 var ikke et mål for lille, og man havde fornemmelsen af at den her kamp blot skulle køres i hus. Forskellen imellem de to mandskaber var ganske enkelt for stor.

Med sin 3. scoring i kampen kunne Tobias Rasmussen fra distancen øge føringen til +10, 24-14, efter 42 minutter. HIK’s våben bestod primært af venstre back Simon Lindholt, men ham havde den højre forsvarsside i dagene op til forberedt sig meget godt på. Der skulle mere end gennembrud på yderside af backs til at ryste Skive-forsvaret, som i anden halvleg lod sig passere 12 gange.

Skive-mandskabet kunne sætte en solid professionel præstation i banken, og næstbedst af alt kom sejren i hus uden alvorlige skavanker. Slut stillingen på 35-20 sender Skive op på en aktuel førsteplads. Imorgen har Nordsjælland Håndbold muligheden for at tilbageerobre pladsen efter deres kamp imod Korsør Slagelse Elitehåndbold .

Skive fH – HIK 35-20 (16-8)

Målscorere SfH: Patrick Sanggaard 6, Andreas Toudahl 6, Nikolaj Søndergaard 6, Mathias Bitsch 5, Tobias Rasmussen 3, Daniel Guldsmed 3, Andreas Bertelsen 2, Dennis Albæk 2, Mads Øris Nielsen 2 

Målscorere HIK: Mads Hansen 4, Simon Lindholm 4, Morten Hansen 3, Jeppe Hammervig 3, Mikkel Larsen 2, Frederik Samuelsen 1, Magnus Campbell 1, Alexander Haase 1, Rasmus Petersen 1

Udvisninger: SfH: 2 x 2 min. HIK: 4 x 2 min.

Tilskuere: 709