Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Skuffende indsats

_V0Q9231.jpg
21-11-2013

På forhånd var lagt op til en brag af en kamp, men de lokale kunne gå skuffede hjem, efter en kamp som gæsterne fra Mors Thy Håndbold var klart bedst i. Det var ikke fordi det var sprudlende altsammen, det morsingboerne lavede, men det kunne nemt overstråle hjemmeholdet, hvor ikke meget lykkedes.

Efter en SfH-føring på 2-0 tog gæstrene over, og kunne føre gennem hele første halvleg - mest med fire mål - men et par mål mod slutningen af halvlegen gav håb for anden halvleg. Et håb der dog hurtigt blev slukket. Her reducerede Anders Morse ellers hurtigt til 9-10, men herfra var det Mors Thy over det hele, hvor især Tobias Ellebæk og Kasper Kvist voldte Skive-defensiven problemer, ligesom Søren Pedersen tog godt fra i målet. Flere gange i anden halvleg var gæsterne oppe på at føre med seks mål, inden vi kunne reducere mod slutningen af kampen.

Hos hjemmeholdet var der ikke meget der fungerede i forhold til sidste hjemmekamp mod Ringsted. I målet fik Henrik Jepsen ikke fat på så meget som vanligt, og heller ikke Christoffer Cichosz var oppe og ringe som han plejer. I det hele taget blev der lavet alt for mange uprovokerede fejl, samtidigt som man endnu engang brændte alt for mange såkaldte 100%-chancer, og så er det altså svært at vinde håndboldkampe på dette niveau.

Skive fH - Mors Thy Håndbold 19-22 (8-10)

Målscorere SfH: Nickolei Jensen 6 (3), Christoffer Cichosz 4, Stefan Nielsen 3, Peter Nielsen, Anders Mose, Kris Johansen, Nichlas Bruselius og Mark Betzer 1. MTH: Kasper Kvist 6, Rasmus Søby 5, Tobias Ellebæk 4.

Udvisninger: SfH: 2 x 2 min. MTH: 5 x 2 min.

Tilskuere: 1.100.