Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Stor Håndboldligaprofil til Skive fH

Mads_Oe_beskaaret_2.png
13-06-2014

Mads Øris Nielsen til Skive fH

En længe ventet forstærkning er nu endelig på plads, med aftalen med den tidligere landsholdsspiller og profil i BSV, Mads Øris Nielsen, der pr. 1. juli tiltræder på en etårig kontrakt med Skive fH.

Den 33-årige bagspiller har gennem mange år været en profil i Håndboldligaen, og med ham i spidsen viser vi, at vi i Skive fH mener det alvorligt, når vi i den kommende sæson vil spille med i den absolutte top i 1. division, hvor målet er en hurtig tilbagevenden til håndbold ligaen.

Mads Øris Nielsen er bosat i Silkeborg, og det er meningen at han skal i gang med et civilt arbejde på halvtid, hos Jyske Bank i Silkeborg.

”Netop det med arbejde har betydet meget for mig. Familien ville gerne blive i Silkeborg, og så har Skive fH hjulpet mig med at få arbejde i Jyske Bank. Nu skal jeg jo i gang med et civilt arbejde, og den her model passer mig fint. Samtidig ligger Skive jo i en rimelig køreafstand fra Silkeborg” siger Mads Øris Nielsen, der dog stadig har sportslige ambitioner.

”Jeg har stadig lysten til at spille håndbold på et højt niveau, og det tror jeg på jeg kan opnå i Skive. Vi skulle gerne spille med i den absolutte top. Holdet er jo bygget op omkring et stærkt kollektiv, med base i forsvaret og en god fight, og det er ting der tiltaler mig. Jeg ser frem til at må lov til at spille en masse, og være medvirkende til at klubben igen kan komme i Håndboldligaen.

Jeg kender jo også Simon Sørensen – vi er jo begge fra Bjerringbro – og jeg kan erindre, at jeg faktisk har trænet ham. Jeg har kun hørt godt om Simons evner som træner fra alle sider, og glæder mig til at komme i gang” slutter Mads Øris Nielsen.

Træner Simon Simonsen har selvfølgelig kun lovord om Mads, som han glæder sig til at arbejde sammen med.

”Det glæder mig, at vi har kunne finde en sammensætning, så en spiller af Mads´ kaliber har takket ja til at spille for os i næste sæson. Med Mads får vi tilført en spiller med stor kvalitet og en masse rutine fra allerhøjeste niveau. Hans præstationer gennem sin lange karrierer i Bjerringbro fH, BSV i håndboldligaen og Champions League, samt to slutrunder med landsholdet taler for sig selv. Med Mads får vi tilført mere fysik og skudkraft i vort angrebsspil, hvilket vi især har manglet i sidste sæson”  siger Simon Sørensen.

”Men jeg synes derudover, at Mads rummer meget mere, da han kan spille alle bagspils positioner og har et super blik for spillet, der kommer hans holdkammerarter til gode. Der udover kan han dække alle positioner i forsvaret, hvilket vil give muligheder for at forbedre vores kontrafase. Så der er ingen tvivl om, at han vil bliver tildelt en central rolle i begge ender af banen, da jeg mener der stadig er mange gode håndbold år tilbage i Mads” slutter Simon Sørensen.