Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Stort Københavner-nederlag

13-11-2014

Der var dømt bundopgør, da nummer tredjesidst mødte nummer næstsidst i aftes i Frederiksberg Hallen.  Der var dog kun et bundhold på banen, det var desværre Skive fH, der fra start var på hælene, og bagefter gennem hele kampen.
Allerede ved halvleg var kampen afgjort ved stillingen 18-10 til hjemmeholdet, og det blev ikke meget bedre i anden halvleg, hvor vi en overgang var nede med 12 mål.
Forsvaret var næsten ikke eksisterende, og der benyttede hjemmeholdet sig af til at score over 30 mål for første gang i denne sæson. Offensivt var det næsten kun Olivera Jurisic der havde noget at byde ind med, og vi kan konstatere at der skal andre boller på suppen hvis ikke den næste bundkamp - på fredag mod Nykøbing Falster skal give point.

 

København Håndbold - Skive fH 33-24 (18-10)


Målscorere KH: Pernille Holmsgaard, Anne Marie Hansen og Christina Krogshede 6. SfH. Olivera Jurisic 9, Line Haugsted 4, Kristina Bille 3, Sidsel Bodholt Nielsen 2, Majbritt Toft Hansen, Freja Cohrt, Sofie Bæk Andersen, Mathilde Kristensen og Rikke Vestergaard 1.
Udvisninger: KH: 3 x 2min. SfH. 4 x 2 min.


Tilskuere: 744