Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Talent vælger Skive fH

13-03-2014

Skive fH henter en af landets største talenter

 

Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre at Skive fH har indgået en toårig kontrakt med Sebastian Henneberg, der er en hårdt skydende venstre back.

Sebastian er i øjeblikket aktiv i BSV, hvor han spiller sin første sæson som senior, og i den spilletid han har fået har han imponeret alt og alle – således blev han forrige mandag i tv-programmet Overtrådt, af landstræner Ulrik Wilbek, kaldt et af landets største talenter.

Vi tror i klubben at Sebastian kan gøre en forskel for Skive fH, og være med til at gøre vores trup endnu stærkere til den kommende sæson.

Træner Simon Sørensen har et stort kendskab til Sebastian Henneberg, og er mere end tilfreds med at komme til at arbejde med ham.

- Jeg har fulgt ham i mange år og ønsket at tilføje ham til truppen siden i sommers, hvor han blev senior. Glæder mig til at arbejde sammen med Sebastian og hjælpe ham med at udvikle sig yderligere få at komme tættere på at udnytte hans store potentiale. Har håb og tro om, at han kan gå ind og styrke holdet til næste sæson, men er bevist omkring han stadig er ung, så der er flere ting, der stadig skal arbejdes hårdt med. Det er han heldigvis også selv bevist omkring, siger Simon Sørensen.

- Han er allerede nu fysisk stærk for hans alder og rigtig dygtig i mand mod mand situationer, og har nogen individuelle kompetencer, hvor han kan skabe tempo og dermed gode situationer til sig selv og sine medspillere. Derudover har han også evner i den defensive del af spillet som 2’er, men det bliver spændene at se, om han kan blive en af de få bagspillere med dansk pas, der kan komme til at dække 3’er på højt niveau samtidig med, at han har et højt niveau angrebsmæssigt, siger Simon Sørensen.

Sebastian Henneberg selv glæder sig helt klart til udfordringen, efter sit første seniorår i BSV.

- Jeg har været meget glad for at være i BSV. Jeg vidste jo selvfølgelig godt at det ville bliver meget svært at få masser af spilletid i klubben. Men til dagligt har det gået fint. Jeg  har fået noget fremragende træning i gode rammer, og den fysiske stab har arbejdet godt med mig. Nu vil jeg gerne have noget spilletid i den bedste række – og så er valget faldet på Skive fH, siger Henneberg.

Det bekymrer mig ikke så meget at vi ikke bliver tophold, så må vi kæmpe for at drille de store hold i rækken, og som jeg forstår på træner Simon Sørensen, så har han også store forhåbninger næste år til holdets sammensætning. Simon er bestemt en af grundene til at jeg har valgt Skive fH. Han har trænet mig som drengespiller, og jeg syntes han er en rar person, men bestemt også en dygtig træner.

I år har jeg holdt et sabbatår, og muligheden er at jeg flytter til Aarhus sammen med min kæreste, for at påbegynde en uddannelse, slutter Sebastian Henneberg, der for tiden er bosat i Bjerringbro.