Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

Team Tvis Holstebro afgjorde i anden halvleg

19-11-2013

Som forventet blev det til hjemmesejr søndag eftermiddag i Gråkjær Arena, da vor herrer var på besøg hos Team Tvis Holstebro. Men langt hen ad vejen var der muligheder for point, men på en 10 minutters periode midt i anden halvleg, afgjorde TTH sagen, dog godt hjulpet af to uforståelige udvisninger.

Hjemmeholdet kom bedst ud af starthullere, og fører hurtigt 4-2, men efterhånden får vi styr på forsvaret foran en endnu engang velspillende Henrik Jepsen. Det betyder at vi kunne gå fra bagud 6-11 til bagud 12-13 ved halvleg.

I anden halvleg fulgtes de to hold ad de første 10 minutter, men så kom der to udvisninger næsten oven i hinanden, samtidigt som hjemmeholdet "gearede" på, og 15-14 blev til 20-14. Siden formåede vi aldrig at komme i nærheden af hjemmeholdet, samtidigt som at træner Simon Simonsen sparede et par spillere til den vigtige kamp onsdag i FREJA Arena mod Mors Thy Håndbold. Men chancen for point var til stede, men desværre svigtede offensiven igen, vi talte i hvert fald 10 brændte 100%-chancer i hele kampen, og med så mange brændte muligheder så vinder man altså ikke håndboldkampe i ligaen.

Team Tvis Holstebro - Skive fH 24-19 (13-12)

Målscorere TTH: Simon Birkefeldt og Patrick Wiesmach 6, Michael Damgaard 5. SfH: Christoffer Cichosz og Nickolei Jensen 5, Marius Hovde Andersen 4, Kris Johansen 2, Anders Mose, Stefan Nielsen og Patrick Sanggaard 1.

Udvisninger: TTH: 2 x 2 min. SfH: 4 x 2 min.

Tilskuere: 1238.