Officiel hjemmeside for SKIVE FORENEDE HÅNDBOLDKLUBBER

To point - med plads til forbedringer

Mads_Oeris_Nielsen.jpg
17-09-2016

Det gode vejr havde givervis holdt mange hjemme, men de der lørdag eftermiddag fandt vej til FREJA Arena fik en nådesløs fight at se, en typisk premiere kamp med alt for mange tekniske fejl.

Vi startede bedst havde téten de første 10 minutter, men fra 5-3 scorede gæsterne fem gange i træk, og siden førte Lemvig THyborøn an, og de gik til pausen foran med 16-13.

I anden halvleg fik vi bedre fat, udligningen kom ved 20-20, og siden var vi aldrig bagud, føringen størst ved stillingen 23-20. Men Lemvig fik igen kontakt ved 26-26, inden mål af Daniel Guldsmed og Tobias Rasmussen gjorde det til 28-26. Her havde vi to matchbolde, men udnyttede dem ikke, og stedet kunne gælsterne reducere til 27-28, og havde faktisk chancen de sidste 10 sekunder for at få det ene point. Det hele endte dog i et tremeterkast efter tid, der blev pareret af forsvaret.

Bedst hos os var uden tvivl Mads Øris Nielsen, men generelt blev der lavet alt for mange fejl, ligesom målmændene ikke fik megen hjælp, og derfor heller ikke fat i meget, selv om Jesper Sørensen dog havde et par afgørende redninger i slutfasen.

Skive fH - Lemvig/Thyborøn Håndbold  28-27 (13-16)

Målscorere: SfH: Mads Øris (foto) 8, Andreas Toudahl 5 (2), Daniel Guldsmed 4, Tobias Rasmussen og Nicolai Nørager 3, Dennis Albæk og Mathias Bitsch 2, Patrick Sanggaard 1.

LTH: Mikkel Møller 7, Jonas Gade 6.

Udvisninger: SfH: 2 x 2 min. LTH: 4 x 2 min.

Tilskuere: 485