60 givende minutter frem mod starten

Onsdag aften blev der igen eksperimenteret i den store gryde, da Fyllingen Håndball var på modsatte side. Et stærkt Eliteserien-hold, der sidste sæson sluttede som nummer 5 i Norge, og som igen ventes at kunne præstere fint.

Skibonitter kom bedste fra land, og i målet indledte Mads Meldgaard med fine 42 % - godt hjulpet afsted bag et godt forsvar. Daniel Guldsmed viste stor skarphed, og det sikrede en fin føring på 4-7 halvvejs i første halvleg.

Det blev dog ikke til lige så mange spilstop i den anden halvdel af periode, og derfor var det dagens hjemmehold fra Norge, Fyllingen, der gik til pause foran med 14-12 – altså 10 scoringer på 15 minutter, hvilket må siges at være for meget, taget i betragtning af Skibonitterne kom frem til 5 målgivende afslutninger.

Igen efter pausen var det Skive i teten, og et par smukke scoringer fra Nickolei Jensen sikrede af de danske gutter sneg sig ind på byttet. Ved 20-19 duftede det af en tæt afslutning, men den udeblev, samtidig med at en elleres fremragende spillende Malte Justesen på venstre fløj måtte tage et tidligt bad. I et returløb mente Fyllingen-spilleren at være blevet hægtet, og det vurderede dommerparret til et rødt kort - et kort man velsagtens kunne have lavet til en 2-minutters på en god dag, da kontakten ikke var den største.  

Konstellationen mellem forsvar og angreb er altid spændende, og vi skal helt sikkert kigge på aftalerne. Når det er sagt, så er 28 indkasserede mål mod et tophold fra den Norske liga ganske acceptabelt, og med lidt mere tur i angrebet kunne sejren lige så godt være endt på skive-hænder.

Skive fH spiller den sidste træningskamp på hjemmebane i Hal B nu mandag klokken 19:30, hvor formen skal testes af mod nyoprykkerne fra HC Midtjylland. Det ligner dog langt fra at HCM vil ned i 2. division igen, da de har investeret markant, og velsagtens kan slutte i midten af rækken.

Om lørdagen skal der spilles om point, når vi samlet tager til årets første 1. divisionskamp ude imod AJAX København.

Fyllingen (NO) - Skive fH 28-23 (14-12)

Daniel Guldsmed 4, Malte Justesen 4, Rasmus Kier 4, Lasse Rask 3, Nickolei Jensen 3, Thomas Damgaard 2, Moussa Lihn Dembele 1, Sebastian Kanstrup 1, Casper Dohn 1


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram