Andreas Søgaard: Vi tager derned for at spille vores chance

En berygtet hjemmebane venter i morgen for Skive fH-herrerne, der besøger Broager Sparekasse SKANSEN og Sønderjyske Herrer. Et formstærkt hold, der i tabellen ligger placeret på 7. pladsen med fire point efter fire kamp. Pointene er hentet mod mestrene fra Aalborg og senest i en storsejr over Skjern Håndbold, hvor Noah Gaudin virkelig viste sig som en vigtig spiller på banen. Hos Skive-mandskabet er man bevidste om, at han er en skudstærk spiller, fortæller Andreas Søgaard inden morgendagens opgør.
”Vi skal være klar på hans duelspil og skud, for han er en meget eksplosiv spiller. Han spillede godt mod Skjern, så han er en af de spillere, som vi skal holde ekstra øje med.”

Der venter en svær kamp på udebane mod Sønderjyske Herrer, hvor SKANSEN næsten har samme kultstatus som Bette Balkan. Selv fik Skive-herrerne en smagsprøve på, hvad der venter dem, da de besøgte Bette Balkan på Mors. Og det har langt fra taget modet fra Andreas Søgaard, tværtimod.
”Vi tager derned for at spille vores chance, og den er der, hvis vi rammer det, vi gerne vil. Vi skal stå godt i forsvaret, så vi giver vores målmænd nogle gode forudsætninger og så skal vi løbe med dem. Nu er det første gang, jeg skal derned, så det glæder jeg mig til at prøve, når man har hørt så meget om det.

Selv kommer Skive fH til kampen med et nederlag. Et nederlag, hvor et kollaps på banen tillod TMS Ringsted at udligne på en ellers komfortabel føring. Der er dog stadig ting fra kampen, som kan tages med til det kommende opgør, fortæller Andreas Søgaard.
”Jeg synes, vi skal tage de midterste 30 minutter med, hvor vi spiller rigtig godt. Her fungerer vores forsvarsspil rigtig godt, og når det fungerer, så er vores 1. og 2. bølge også rigtig god. Og så skal vi tage den med ro, når der kommer mørke perioder. Slå bolden i jorden, få ro på og spille det spil, der virker.”

Om det er nok til at hive to point fra Sønderjyske Herrer kan du følge med i i morgen. Her er der startfløjt til opgøret kl. 15.00, og som altid kan kampen følges på tophåndbold


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram