De første point på hjemmebane er indenfor rækkevidde!

I morgen gæster TMS Ringsted Interfjord Arena i 4. runde af HTH Herreligaen i et opgør, hvor vi satser på at sende Ringsted og Dalmose hjem til djævleøen uden point. Det var netop hvad der skete, sidste gang TMS Ringsted gæstede det jyske en kold fredag aften i januar 2020, hvor Skive fH tog sejren på 29-26. Den succeshistorie håber vi på at gentage i morgen, og det er bestemt også muligt ifølge venstre fløj Malte Justesen.

”Vi skal give den gas, kæmpe for hver eneste bold, og så skal vi have Skive-ånden med. Så er jeg sikker på, at vi også tager to point.”

TMS Ringsted kommer til det tidlige eftermiddagsopgør med en sejr i baggagen. Her vandt de 38-33 på hjemmebane over Lemvig-Thyborøn Håndbold, hvor Mark Nikolajsen endnu engang viste sig som en vigtig mand for TMS Ringsted. Playmakeren er stemplet godt og grundigt ind på det sjællandske hold, og har igennem de tre første kampe vist sig som en nøglespiller for holdet.

Skive fH har selv et nederlag til Mors/Thy med til dagens kamp. Nederlaget fortæller dog ikke, at Skive fH leverede et rigtig fint spil på banen, men blev stoppet gang på gang af en velspillende Rasmus Henriksen i målet. Benjamin Holm stemplede til gengæld ind i kampen for Skive fH og bragede flere kasser i mål, mens også Andreas Søgaard fik leveret fine takter i angrebet med fem scoringer. Det er fejl, som skal minimeres i morgendagens kamp, hvis det skal blive til en sejr ifølge Malte Justesen.

”Vi har været tæt på og har manglet lidt individuelt, vi har lavet nogle dumme fejl, hvor det har kostet. Og det skal vi bare være bedre til, og være klar på den taktik, vi lægger.”

Du kan stadig nå at købe din billet til kampen i morgen lige her - vi tør godt love for spænding igennem alle 60 minutter.

Derudover kan du som altid følge opgøret på tophåndbold og på Skive fH´s instagramprofil.


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram