En af de der aftner...

På forhånd var der mange spørgsmål og spænding forud for en vaskeægte topkamp imod TMS Ringsted på hjemmebane, der set over sæsonen har været oprykningsfavorit.

Med dommerparret Mads Hansen og Martin Gjeding, samt observatør Bjarne Munk, var der internationalt snit over linjen i opgøret, og der blev gået til den fra begge sider - lige det en topkamp i 1. division fortjener. Spændingsniveauet blev ramt, og efter at have været foran det meste af kampen, kom comebacket fra de grønklædte gæster, der med 8 minutter tilbage af opgøret var foran med 24-26, og tilmed havde hjemmeholdet på det tidspunkt fået smidt Emil Grønbech ud for et rødt kort fem minutter forinden.

Udvisningen fik truppen til at rykke sammen i bussen, der nærmest måtte have siddet knæene af hinanden målt på de jubelscener enhver scoring og vellykket forsvarsaktion gav. Tilmed var vi fortsat uden anfører Daniel Guldsmed fredag aften, der ikke var klar til at spille kamp.

Udeholdet kom i vildrede overfor en betondefensiv, og trods to time-outs fra Dalmoses side i de sidste syv minutter, fik topholdet ikke flere scoringer herfra.

Fakta var, at hjemmeholdet udnyttede chancerne til fem på stribe, og resultatet blev i stedet til en sejr på 29-26.

Det var bare en af de der aftner, vi kommer til at huske længe.... Ikke mindst takket være den kulisse der blev banket op, hvor publikum viste at det her var #VoresHjemmebane.

Endnu en tak skal der lyde til vores kampsponsorer Hasse's Kurerkørsel og BDO Skive, og ikke mindst sejrssponsorerne fra TKC Mad, Spar Nord Skive, PwC Skive, Access Invest og BDO!

Skive fH - TMS Ringsted 29-26 (16-14)


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram