Et point til hver skød efterårsferien i gang

Et ordentlig håndbrag skød i går aftes efterårsferien godt og grundigt i gang. Fed håndbold, fællesspisning og tilskuerrekord i hallen sørgede for den helt rigtige stemning. For stemning var der rigeligt af i gårsdagens kamp, det samme med spændingen i en kamp, der først blev afgjort i sidste minut. En deling af de to point blev det til for mandskaberne, efter et opgør der endte 21-21.

Inden kampen var det skibonitterne, det med et hurtigt kig på oddsene og med en god hjemmebane placerede sig som favoritter. Det var dog knap så tydeligt at se på banen, hvor det var Lemvig-Thyborøn Håndbold der kom klart bedst fra start. Kun en enkelt gang i kampens forløb kom Skive i front efter en god start på 2. halvleg. Ellers var det Lemvig-Thyborøn der lige have 10 procent mere på vægtskålen og holdt sig i front det meste af kampen med et enkelt eller to mål.

Det betød, at Skive-mandskabet var nødt til at slide sig til målene, og det gjorde det. For muligheden for point var langt fra lagt på hylden, selvom der skulle kæmpes for målene. Den helt rigtige opstilling var svær at finde for trænerbænken, og mange forskellige angreb blev kørt på banen, nogle med mere held end andre. Til sidst blev det dog tre mand, der havde en stor finger med i kampens afgørelse; Magnus Brandbyge, Andreas Damgaard og Oliver Juhl. Magnus Brandbyge, der i forvejen havde stået en særdeles fin kamp i målet, hev de helt rigtige redninger frem i kampens sidste minutter. Andreas Damgaard fik sat tre gode scoringer ind bag Lemvig-Thyborøn Håndbolds Svend Rughave, og så fik Benjamin Jakobsen kringlet bolden videre til Oliver Juhl, der med mindre end et minut kunne sende bolden i mål til en udligning 21-21.

Selvom målscoreren ikke ændrede sig efter Oliver Juhls sidste scoring, så var spændingen til stede til det sidste. Lemvig-Thyborøn havde et sidste angreb tilbage, frikastet blev lavet og taget, og det endte i skud i paraderne fra Skive-spillerne. I hallen blev det ene fejret som sejr, for også et point luner bestemt på kontoen hos os. Bag lå en hård og flot håndpræstation, for det ene point blev knoklet hjem af Skive fH-mandskabet.

Derudover skal igen lyde en tak til publikum, I bliver ved med at overraske os med en helt fremragende opbakning. I går kunne vi derfor sætte tilskuerrekord, også godt hjulpet på vej af en masse medrejsende fans fra Lemvig-Thyborøn, der var med til at krydre stemningen til den helt rette i lokalopgøret.

Næste opgør for Skive-fH venter på næste lørdag. Her går turen nordpå til Gigantium og Aalborg Håndbold


Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314

Tilmeld dig nyhedsbrev

    Følg os på vores sociale medier
    Privatlivspolitik og vedtægterSalgs- og Handelsbetingelser
    Copyright © 2019 Skive fH
    linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram