Søndag eftermiddag er vi igen i aktion på #VoresHjemmebane, hvor oprykkerne fra SUS Nyborg kommer på besøg i Interfjord Arena. En pointmæssig fornuftig start har resulteret i en status som ubesejret efter 5 runder med tre sejre og to uafgjorte, og den klare ambition er at udbygge.
Oprykkeholdene kommer af erfaring med en stor gejst i efteråret, og det er op til os selv at håndtere, med parathed og en god start på kampen. Af profiler kan nævnes gæsternes Niclas Thyssen, der også er den mest scorende – 16 mål er det blevet til, hvoraf de 7 er blevet sat ind på straffekast.
Søndagens opgør bliver afviklet i lidt specielle rammer, da der er truffet beslutning om ikke at lukke tilskuere ind, eftersom vi på Skive-egnen har set et højt incidenstal i nationalt regi i denne uge.
Sidder du og vil gerne følge med søndag eftermiddag, har vi glædelige nyheder. Vi har fået mulighed for at livestreame kampen fra klokken 15:00, og du vil kunne følge med på vores facebookside. Kampen vil efterfølgende blive slettet af hensyn til rettigheder.
Der er også mulighed for at følge Divisionsforeningens livescore her.
Tlf.: 20 47 89 24
E-mail: mail@skivefh.dk