Vision:
Bredde- og eliteidræt går hånd i hånd om, at understøtte sundhed, motion og fællesskab for de mange, samt eliteidræt for de få.
Skive fH skal være en attraktiv klub for trænere, spillere, forældre og frivillige – uanset om man ønsker bredde- eller elitemiljø.
Skive fH skal være et naturligt samlingssted for aktive og frivillige, og klubben skal have et sundt og aktivt klubliv.
Skive fH ønsker både elite- og breddehåndbold.
Målsætning:
Skive fH´s målsætning er at gøre Skive fH til en synlig klub lokalt og på landsplan, hvor der er plads til både bredde og elite.
Branding
Tankerne bag Skive fH’s Blå Tråd
Den Blå Tråd tager udgangspunkt i Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) og DHF’s anbefalinger og retningslinjer i forhold til ungdomsarbejdet.
Da Den Blå Tråd er et omfangsrigt opslagsværk, har vi her splittet den ud i først et generelt kompedie med grundlæggende information om det at være træner i Skive fH, samt opdelte enkeltdokumenter for de respektive årgange
Den Blå Tråd skal medvirke til at skabe kvalitet, i det produkt vi tilbyder i Skive fH. Den fungerer som et arbejdsredskab for børne- og ungdomstrænere og definerer hvilken vej, vi i Skive fH ønsker at gå med vores børne- og ungdomsafdeling.
Den Blå Tråd medvirker til at sætte retning for klubben hen mod vores fælles destination => en velfungerende klub med fokus på udvikling for alle – på alle niveauer – såvel på som udenfor banen.
Den Blå tråd giver de håndboldfaglige og pædagogiske rammer for træning og kamp for alle børne- og ungdomshold. Den medvirker til at vores håndboldspillere – uanset alder, ambitioner og niveau – får en kvalitativ træning, og træner de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.
Den Blå Tråd skal skabe grobund for et træningsmiljø og et fællesskab, som skal være med til at fremtidssikre Skive fH.
Legen og det sociale samvær skal i børne- og de tidlige ungdomsrækker have fokus fra jer som trænere. Børn og unge vil gerne blive gode til at spille håndbold, men de vil også gerne have det sjovt samtidig. Det skal I som trænerne efter bedste evne forsøge at efterkomme.
Alle spillere skal som udgangspunkt på banen i første halvleg i hver kamp. De skal spille det, der svarer til halvdelen af kampen og gerne spille flere pladser i løbet af kampen. Først i U13-U15 alderen begynder vi at fokusere mere på konkurrenceaspektet og den udvikling og læring, som ligger i det.
Trænergerningen i Skive fH tager udgangspunkt i en prioriteringsrækkefølge, der hedder klubben, årgangen, holdet, den enkelte spiller. Trænernes opgave som rollemodel og kulturel leder i den sammenhæng kan ikke understreges nok, og vi skal hjælpe hinanden med at leve op til det ansvar.
LÆS TRÆNERHÆFTE:
LÆS ÅRGANGSHÆFTE:
I Skive fH går vi op i, at du altid har den vigtige information ved hånden.
I denne sektion vil du som forældre eller spiller kunne tilgå den vigtigste del af kontaktinfo, træningstider, gængse spørgsmål osv.
Nederst på siden findes forældrehæftet med klubbens forventninger, samt hvad I kan forvente fra vores side.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klubben med din henvendelse på mail@skivefh.dk, hvorefter du vil høre fra et udvalgsmedlem.
Årgangsansvarlige kan ses under hvert hold
Jeanette Gade Christoffersen – 24848909 – jeanettegade@hotmail.com
Jeppe Tang – 31124625 – Tang@holstebrovej.dk
Lena Kirketerp-Møller – 30128480 – lena@kirketerp-moeller.com
Henrik Pehrson – 60133632 – henp@skivekommune.dk
Pernille Andresen – 40709675 –pkr@deif.com
Peter Laursen – 29179516 – pl@skivefh.dk
Vejledning til betaling af kontingent
I sommeren 2024 er Skive fH overgået til at bruge Holdsport.
Når du tilmelder dig et hold via Holdsports tilmeldingsformular inde på dit hold, vil du automatisk blive opkrævet kontingent for sæsonen. I tilmeldingsformularen kan du også se den samlede pris for hele sæsonen, så du ved, hvad det vil koste, inden du tilmelder dig. For at sikre, at du bliver registreret korrekt, er det vigtigt, at du bruger den specifikke tilmeldingsformular, som findes inde på det hold, du ønsker at deltage på.
Træningstiderne finder du under hvert hold.
Spørgsmål | Svar |
---|---|
Kunne man forestille sig at slå Resen og Egeris sammen, før end man gør i dag ? | Ungdomsudvalget holder fast i at U7 til U13 spillerne træner i de 2 afdelinger ved drengene, mens det er U7 til U11 ved pigerne, samt U5 og U6 Mix. Vi tror på, at vi på den lange bane får flere spillere ved at de kan træne i nærområdet, og derfor ikke skal vælge idrætsgren tidligt, samt flere bedre spillere, ved at have 2 førstehold, 2 andethold osv. Vi er pt. en af de få klubber som lige nu knækker kurven med bibeholdese/fremgang i medlemstal, og vi tror på at ovennævnte valg er en af årsagerne. Hvad angår fællestræninger, er der mulighed for at lave x-antal fællestræninger hen over sæsonen og i sommerperioden, eventuelt niveaudelt – det er op til de enkelte trænere. |
Hvor kan jeg finde kampprogram? | Her kan du se alle hjemmekampe der spilles i Kulturcenter Skive . Her kan du finde oversigten for alle Skive fH’s hold. |
Hvilke stævner deltager Skive fH i, og kan ungdomsspillerne deltage i udlandske turneringer? | Hvert hold deltager i 3 stævner årligt med tilskud fra Skive fH´s støtteforening. Før hver sæsonstart udvælger udvalgene de 3 stævner årganene ønsker at deltage i. Eliteholdene kan vælge et andet opstartsstævne, samt julestævne, af hensyn til at møde kompetente modstandere. Dog vil man altid bakke op om vores eget Hancock Cup. Hvis ikke der kan findes trænere/forældre til at et hold kan komme til et weekendstævne, er der mulighed for at vælge et endagsstævne. Angående stævner i udlandet, ydes der ikke tilskud til dette. Vi vil til enhver tid bakke op omkring disse stævner, men initiativet skal komme fra trænerne/forældregruppen for årgangen der vil afsted. Et eksempel kunne være Partille Cup i Göteborg, hvor U13 pigerne bl.a. har for vane at deltage. |
Får ungdomsspillere tilskud til stævner? | Ja, ungdomsspillere i Skive fH får tilskud på 150 kr. fra Skive fH’s Støtteforening til maksimalt 2 stævner (opstart- + julestævne), imens at de ved Hancock Cup 2021 får mulighed for at deltage gratis. Skive fH’s Støtteforening er en væsentlig del af, at vi kan sikre gode kår for vores håndboldsspillere og -trænere. |
Hvordan kan man som forælder støtte ungdomsforeningen? | Der er altid brug for støtte, og det kan være sig i form af både økonomisk hjælp, men også via frivilligt arbejde. Der er altid brug for ekstra hænder i en forening af Skive fH’s størrelse – hvad end det er i kiosk eller til hjemmestævner, og vi forventer ikke at du er her fra klokken 8-16 hver dag :-). Mere info kan fås ved at kontakte Skive fH’s friviliighedskoordinator Susanne Trier Hansen på susannetrier@hansen.dk eller telefon 61167887. |
Hvad går indtjeningen fra Skive Chancen til? | Overskuddet fra Skive Chancen går til ungdomsafdelingen, hvor vi blandt andet har fået fartmåler, diverse udstyr til u6, oppustelige træningskegler mv. |
Får forældre fri entré, hvis mit barn skal løbe ind til en førsteholdskamp? | Der er i sæsonen gratis entré til 1 forældre til alle kampe i Skive fH. |
Hvordan forholder Skive fH sig til børneattest? | Skive fH følger lovgivningen på dette punkt. Der indhentes børneattester på alle trænere og holdledere omkring ungdomsholdene, samt på øvrige frivillige der omgås mindreårige. |
Kender du en potentiel sponsor til vore hold, er du meget velkommen til at kontakte udvalgene (se faneblad “Udvalg/trænere”).
Bemærk at der i sæsonen 2024/2025 spilles i identiske ungdomssæt magen til førsteholdsseniors, men der er naturligvis fortsat mulighed for at lave opvarmningstrøjer – mød-ind tøj osv.
Skive forenede Håndboldklubber
Skyttevej 12
7800 Skive
CVR: 77761314