Fortjent anerkendelse af en stor klubperson

Tirsdag aften deltog Skive fH på årets JHF Kreds 2 generalforsamling i Roslev, hvor det blev til en stor overraskelse for klubbens frivillige Erik Christensen, som igennem MANGE år har sørget for fantastiske præmisser for klubbens mange medlemmer.

Ligeledes er Erik Christensen 1 af 5 æresmedlemmer i Skive fH, der foruden også tæller markante klubfigurer som Bent Tang, Viggo Villadsen, Berit Mejdal og Mogens Garder.

Som fast kutyme på generalforsamlingen bliver der uddelt en række priser, og som den første siden stiftelsen fik Erik Christensen tildelt Frede Jensens Mindepokal for 2. gang. Han modtog pokalen første gang i år 1990 for et særligt stykke arbejde i lokalkredsen, og med 31 års mellemrum blev han her i år 2021 fortjent atter tildelt prisen!

Fra hele Skive fH skal lyde et kæmpe og velfortjent tillykke med den flotte anerkendelse.

Lidt om prisen:

Frede Jensens mindepokal er indstifter af kredsbestyrelsen på den
ordinære kredsgeneralforsamling den 6. april 1988.

Pokalen er en vandrepokal, som uddeles hvert år i forbindelse med den
ordinære kredsgeneralforsamling.

Modtageren af pokalen skal returnere denne til kredskontoret senest den 1.
februar det efterfølgende år, hvorefter indehaveren vil få tildelt en
erindringspokal til ejendom.

Pokalen tildeles en person der gennem en årrække har udført et godt og
fortjenstfuldt stykke lederarbejde til gavn for håndboldsportens fremme i
Jydsk Håndbold Forbund, Kreds 2.

Indstillingsret har alle kredsens klubber. Indstillingen skal fremsendes til
kredsformanden skriftligt senest den 1. februar det år pokalen ønskes
tildelt og skal indeholde personens navn, alder, klubtilhørsforhold, samt en
kort beskrivelse af den pågældende persons virke.

Beslutning om tildeling træffes af kredsbestyrelsen, og i tilfælde af
stemmelighed er kredsformandens stemme afgørende.